TRUST-partnerskabet indenfor byggeri af skole og daginstitutioner i Københavns Kommune har været i gang i et halvt år – og allerede nu er de første byggeprojekter afleveret.

Børnene har holdt sommerferie, men det betyder ikke, at roen har sænket sig over Lundehusskolen, Damhusengens Skole, Sydhavnsskolen og Bispebjerg Skole i de sidste par måneder. Teamet fra det strategiske partnerskab TRUST har nemlig været i fuld gang med en række delprojekter og optimeringer på skolerne, som nu er blevet afleveret før skolestart.

NB! Nørrebro og Nordvest: Udvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 14. september 2017.

For byggechef i København Kommune, Rasmus Brandt Lassen, viser det hurtige aftræk på sommerprojekterne både de økonomiske og praktiske fordele ved partnerskabsmodellen.

- Med de strategiske partnerskaber har vi gennemført udbuddet sidste år. Så holdet af rådgivere og entreprenører står allerede klar til at tage opgaverne. Vi har altså fået overstået bureaukratiet en gang for alle og kan nu koncentrere os om at bygge i stedet for. Det betyder, at vi i opstarten af de tre skolebyggerier har kunnet fokusere på at få sat de arbejder i gang, der generer skolen mest, så de kunne overstås allerede i sommerferien, mens børnene var på ferie, siger Rasmus Brandt Lassen.

NB! Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Kurset afholdes d. 24. august 2017.

Kim Thinggaard, projektdirektør i TRUST og ansat i Enemærke & Petersen, har erfaret at rammeaftalens muligheder for at springe udbudsprocessen over giver grobund for større tillid mellem alle byggeriets parter.

- Når vi skal starte et byggeri, kan vi bare sætte os omkring et bord sammen og i fællesskab aftale, hvad vi sætter i gang. Vi laver en aktivitetsliste og en KAP (Kombineret Aftaleseddel og Projektspecifikation), som er vores aftalegrundlag og fordi vi i fællesskab lægger hånden på kogepladen her, oplever vi, at vi kan være mere åbne omkring potentielle udfordringer og løse dem i fællesskab med bygherre og rådgiver, siger Kim Thinggaard.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 21. september 2017.

For 6 måneder siden, var TRUST et partnerskab og en organisation som kun eksisterede på tegnebrættet – i dag er byggeriet i gang og bygherre, entreprenør og rådgivere har deres faste pladser på det nu 80-mand store porteføljekontor. For Kim Thinggaard er netop samarbejdet på porteføljekontoret afgørende for projektets fremdrift.

- TRUST-teamet sidder sammen og har skabt personlige relationer til hinanden på tværs af de traditionelle faggrænser – det betyder at, vi bare kan gå ned til det næste skrivebord og få en snak med entreprenøren, arkitekten eller ingeniøren, når vi har spørgsmål. På den måde kalibrerer vi hele tiden vores beslutninger efter hinanden og får nogle langt mere smidige byggeprocesser med færre misforståelser og tættere menneskelige relationer, siger han.

NB! Den nye Planlov – ændringer og løsninger. Kurset afholdes d. 3. oktober 2017.

Det strategiske partnerskab TRUST består af Enemærke & Petersen med rådgiverne KANT arkitekter, arkitektvirksomheden Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult samt GHB Landskab.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032