Omsætningen for Norconsult i 3. kvartal 2020 var på 977 millioner kr. mod 904 millioner kr. i samme periode i 2019, hvilket svarer til en en stigning på 8 procent. Driftsresultatet blev 116 millioner kr. mod 91 millioner kr. i samme periode i 2019.

Norconsult-koncernen leverede en stærk vækst i bruttoomsætning og resultat i de første 9 måneder af 2020. Bruttoomsætningen for 3. kvartal endte på godt 3,4 milliarder kr. mod sidste års knap 3,1 milliarder kr. Det svarer til en stigning på 350 millioner kr. svarende tll 11,3 procent. Den organiske vækst under hensyntagen til opkøb er cirka 7 procent. Driftsresultatet er 310 millioner kr. mod sidste års 253 millioner kr.

Bruttodriftsmargen for koncernen hidtil i år er øget fra 8,2 procent i 2019 til 9 procent i 2020. Driftsresultatet er hjulpet af omkostningsbesparelser som følge af coronasituationen. Det drejer sig blandt andet om rejsevirksomhed, kurser, oplæring samt kontor- og driftsomkostninger.

Forretningsområdet Norden – som omfatter Norconsult-koncernens selskaber i Sverige, Danmark, Island og Polen ud over Technogarden – har en omsætningsstigning på 158 millioner kr. svarende til en stigning på 19,6 procent per 3. kvartal målt i forhold til samme periode i 2019. I underkanten af 70 millioner kr. af denne vækst kommer fra en svagere norsk krone, men den underliggende vækst er stadig markant.

– Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere er det lykkedes os at holde aktivitetsniveauet højt til trods for skarp konkurrence og et krævende marked under corona-pandemien. Vi er navnlig stolte af den flotte udvikling, vi ser i vores nabolande Sverige og Danmark, hvor indtjeningen også er steget betragteligt, siger koncernchef Per Kristian Jacobsen i Norconsult.

I 3. kvartal oplevede Norconsult høj aktivitet inden for næsten alle virksomhedsområder og i hele Norden.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

I Danmark vandt Norconsult blandt andet opgaven om en ny politstation i Silkeborg. Boligselskabet Viborg valgte Norconsult som totalrådgiver i forbindelse med renovering af Digterparken med i alt 383 almene boliger, og selskabet vandt en rammeaftale for Boligforeningen Århus Omegn. Den 4-årige rammeaftale omfatter såvel større som mindre opgaver i forbindelse med vedligehold, nybyggeri og renovering. Århus Omegn administrerer cirka 3.000 almene boliger fordelt på 17 afdelinger. Derudover er Norconsults team blandt de udvalgte, der i en arkitektkonkurrence skal være med til at udvikle 400.000 kvm af Københavns nye bydel, Jernbanebyen.

I Norge er selskabet i gang med rådgivningstjenester til udarbejdelse af reguleringsplaner på strækningen E18 Ramstadsletta-Slependen vest for Oslo samt detaljeplanlægning af et nyt spor til E18/E39 ydre ringvej i Kristiansand. Norconsult står også centralt i projekteringen af en ny E6 på strækningen Roterud-Storhove, en ny klinik og protonbygning på Radiumhospitalet, Hammerfest Hospital, Narvik Hospital og et nyt vandbehandlingsanlæg til Asker og Bærum vandværker. For nylig vandt Carpe Diem demenslandsby i Bærum prisen som årets sundhedsbyggeri, et projekt hvor Norconsult har arbejdet tæt sammen med Nordic – Office of Architecture.

Norconsult i Sverige har vundet opgaven med at opbygge Polarbröds bageri i Älvsbyn, som blev totalskadet i en brand sidst på sommeren. Sävehuset, et gymnasium på Gotland, har vundet prisen som årets miljøbyggeri. Prisen uddeles af Sweden Green Building Council.

Norconsult-selskabet Technogarden Albatross Prosjektledelse vandt for nylig en rammeaftale med Bane NOR inden for projektstyringstjenester, hvor der skal leveres ressourcer til udbygningsprojekter for Bane NOR.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS