Padelsporten er i fremgang og har nu 8.000 aktive spillere. Væksten kræver nye padelhaller, og Dansk Halbyggeri har netop vundet et projekt på 2 haller til Erritsø Idrætscenter, en til padel og en til tennis.

Dansk Halbyggeri har netop vundet totalentreprisen et projekt på 2 haller til Erritsø Idrætscenter, der ligger syd for Fredericia. Projektet er vundet i en indbudt licitation på pris og erfaring foran 3 andre bydende.

De 2 haller får henholdsvis 2 tennisbaner og 4 padelbaner med et samlet bebygget areal på 2.700 kvm. De opføres i forbindelse med det eksisterende Erritsø Idrætscenter. Byggeriet indledes i januar 2022 og står færdig den 1. august 2022.

- Gennem årene har vi opført en række tennishaller, og nu er padelhaller i fokus mange steder. Den type passer rigtig godt til vores kernekompetence, siger Mogens Laustsen, administrende direktør i Dansk Halbyggeri.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

Skitseprojektet er udført af Billund//Hansen Arkitekter i Fredericia, som i samarbejde med Erritsø Idrætscenter forestod licitationen.

Stort spænd fra dyrest til billigst

- Vi er meget tilfredse med, at prisen for totalentreprisen rammer vores budget i en tid, hvor byggeomkostningerne spurter afsted. Faktisk er Dansk Halbyggeris tilbudspris en smule under vores budget, siger bygherrerådgiver Frank Howard Jensen, Billund//Hansen Arkitekter.

- Der var et ret stort spænd mellem dyreste og billigste bud på opgaven, og Dansk Halbyggeri vandt opgaven på laveste pris og erfaring med tilsvarende projekter, siger han videre.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Dansk Halbyggeri står selv for projekteringen og byggeledelsen. Byggeriet udføres af underentreprenører.

Hallerne får en fritrumsprofil på otte meter i højden, mens bygningens højde bliver 12 meter. De opføres i en stålkonstruktion beklædt udvendigt med sinusplader.Sammenhængen med det eksisterende idrætscenter betyder, at der ikke indgår omklædning og andre faciliteter til brugerne.

Dansk Halbyggeri har en solid ordreindgang i 2021 efter at have vundet en række byggeprojekter i hele landet. Det høje aktivitetsniveau i år tegner dermed til at fortsætte ind i 2022.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND