Ejendomsadministrationsselskabet Datea i Kongens Lyngby køber Dansk Financias administrationsaktiviteter som led i vækststrategi.

Dansk Financia overdrager den 1. juli 2016 sine administrationsaktiviteter til DATEA. Overdragelsen omfatter alle medarbejdere og administrationsaftaler.

- Dansk Financias beslutning om at sælge vores administrationsaktiviteter skyldes stigende forventninger til konsolidering i ejendomsbranchen. Der er eksempelvis store krav inden for digitalisering og rådgivning for at servicere kunderne på en professionel og konkurrencedygtig måde. Vi har valgt DATEA, fordi det er en virksomhed med en professionalisme og historie, som vi kan relatere til, og derfor gerne vil forenes med. Vores kunder og medarbejdere får et godt nyt hjem, siger Anders Westermann, repræsentant fra bestyrelsen i Dansk Financia.

NB! Lejeloven - de nye ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 24. november 2016.

Overdragelsen omfatter 200 forenings- og investeringskunder, samt 30 medarbejdere der alle får ny arbejdsplads på DATEAs hovedkontor i Kongens Lyngby fra midten af august 2016.

- Jeg er glad for, at Dansk Financia har valgt DATEA. Dansk Financia er et stykke Danmarkshistorie i sig selv og er en forretning, der er opbygget gennem årtier. Det har vi stor respekt for,” siger Flemming B. Engelhardt, administrerende direktør i Datea.

NB! Erhvervslejeloven - ny udvikling og erfaringer. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

Datea har i løbet af de seneste 15 år købt 10 administrationsselskaber, og det nye køb er ligeledes en del af Dateas vækststrategi.

- Købet giver os mulighed for at forfølge vores strategi om at styrke vores markedsposition inden for administration af andels- og ejerforeninger og investeringsejendomme. Vi ser os gerne som en vigtig og toneangivende spiller, når det kommer til en konsolidering af branchen, siger Flemming B. Engelhardt.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032