Danica Pension købte fredag den 18. december 2015 et 106.000 kvm stort areal i Tuborg Havn af Carlsberg for 600-700 millioner kr. Pensionskassen vil bygge 53.500 kvm boliger på arealet, hvilket svarer til, hvad den gældende lokalplan tillader.

Fredag solgte Carlsberg et 106.000 kvm stort areal på den sydlige del af Tuborg Havn til Danica for 600-700 millioner kr.

Over for Børsen afslører ejendomsdirektør i Danica, Peter Mering, at pensionkassen påtænker at bygge noget ud over det sædvanlige på grunden, såsom servicerede lejligheder, hvor beboerne kan tilkøbe ekstra service. Der vil både blive opført leje- og ejerboliger, men det vides endnu ikke, hvor mange.

NB! Planloven - de nye regler og løsninger. Seminaret afholdes d. 11. februar 2016.

- Vi sætter os ned straks i januar og detailprojekterer – herunder også hvor store lejlighederne skal være. Men gennemgående skal det være nogle pænt store lejligheder, siger Peter Mering til avisen.

Danica havde ifølge Peter Mering ikke den store konkurrence i kampen om at købe grunden på Tuborg Havn, da Carlsberg ønskede at sælge den i ét hug.

Pensionskassens ejendomsportefølje er Danmarks største med i alt 1,7 millioner kvm og en markedsværdi på 25 milliarder kr. Porteføljen fordeler sig med 50 procent butikscentre, 41 procent kontorer og 9 procent boliger primært i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense, Aalborg og Trekantområdet.

NB! Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 21. januar 2016.

I marts 2015 købte Danica Postterminalen på Vesterbro, hvor pensionskassen sammen med Blackrock vil bygge helt ny bydel med 125.000 kvm kontorer, hoteller og boliger for 5 milliarder kr. Med projektet på Vesterbro, og de kommende boliger på Tuborg Havn, som ventes færdige i 2020, vil Danica både forøge størrelsen på ejendomsporteføljen og øge andelen af boliger.

- Vi vil lægge de boliger ind på vores balance i ejendomsselskabet, og vi tror på, at der vil være et solidt udlejningsmarked i København for boliger, der ligger der, siger Peter Mering til Børsen og påpeger, at pensionskassen stiller lige så stor krav til afkastet som kapitalfondene.

NB! København City investerer 8 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 31. marts 2016.

På Vesterbro har Danica hyret Lundgaard & Tranberg, som sammen med Gehl Architects står for den overordnede planlægning af grunden. Netop Lundgaard & Tranberg har tidligere været involveret i udviklingen af den sydlige del af Tuborg Havn.

Carlsberg Ejendomme hyrede dem i sin tid til at lave en udviklingsplan for Tuborg Syd, som blandt andet omfattede slankt højhus i 22 etager, som altså ikke blev realiseret. Lokalplanen for det samlede projekt på 53.500 kvm fortrinsvis boliger blev allerede vedtaget af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune i 2008.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032