Cowi udvider koncernen med opkøb af et dansk ingeniørfirma med 18 ansatte i Rødovre ved København. Virksomheden leverer konsulentydelser inden for byggebranchen og udvikler softwareløsninger til automatisering af den tidlige fase af projekteringsprocessen.

Den danske rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi har købt det danske ingeniørfirma Flux Automated Design. Virksomheden med base i Rødovre havde i 2021 en bruttofortjeneste på 9,3 millioner kr., mens resultatet før skat landede på 550.000 kr.

- Vi er glade for at byde Flux Automated Design velkommen til Cowi-familien. Med opkøbet får vi tilført nye værdifulde digitale kompetencer og værktøjer. Flux Automated Design bidrager med specialistviden inden for blandt andet softwareløsninger til automatisering af projekteringsprocesser, især i de tidlige faser, og kan endvidere bl.a. hjælpe os med at imødekomme efterspørgslen på dokumentation af projekters miljøpåvirkning tidligt i faserne, siger divisionsdirektør for Byggeri og Industri i Cowi, Frans Dupont.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 21. februar 2023.

Flux Automated Design vil i første omgang operere som selvstændig enhed under eget brand, men i tæt samarbejde med de nye kolleger i Cowi og Arkitema. 

- Vi får et stærkt udgangspunkt for at realisere vores vision om at være pioner i byggeindustrien og en væsentlig IT-leverandør til byggebranchen. Vi ser en fremtid, hvor branchen i vidt omfang skal indarbejde digitalisering og automatisering, fordi det giver værdi for alle aktører, uagtet om det er bygherrer, entreprenører eller rådgivere, siger Managing Director i Flux Automated Design, Jan Holsøe.

Flux Automated Design er specialiseret i tekniske installationer i bygninger, men fokus fra starten i Cowi vil være at udvide inden for konstruktioner også.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS