Bygningerne på Campus Bøgehøj i Ebeltoft står over for en stor ombygning og udvidelse. Hele den nuværende værelsesfløj 2 bliver revet ned, og en helt ny i træ bliver opført. Det skriver C.F. Møller Architects, som sætter stregerne til projektet.
- Vi opfører i træ og lever op til de skrappe krav for byggeri, fordi vi i Salling Group ønsker at minimere vores aftryk på klimaet, og det er også en del af vores bæredygtighedsstrategi. Ved at opføre i træ mindsker vi CO2-aftrykket betragteligt svarende til en reduktion på cirka 40 procent i forhold til traditionelt byggeri, udtaler Henrik Vinther Olesen, bæredygtighedsdirektør i Salling Group.
Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.
Træmodulerne til den nye værelsesfløj bliver produceret på en dansk fabrik, og fragtes fra fabrikken til projektområdet. Her skal installationer tilsluttes, og facader færdiggøres, hvorefter værelserne møbleres og er klar til brug.Træmodulerne til den nye værelsesfløj bliver produceret på en dansk fabrik, og fragtes fra fabrikken til projektområdet. Her skal installationer tilsluttes, og facader færdiggøres, hvorefter værelserne møbleres og er klar til brug.
- Det er en stor forandring at opføre i træ med minimumsforbrug af stål og beton. I fremtiden er vi nødt til at tænke anderledes både i materialevalg og metoder, når der opføres byggerier. Det primære greb er udbredt anvendelse af træ, men på Bøgehøj etablerer vi også ladestandere og solceller langt udover gældende minimumskrav, ligesom vi arbejder med lokal afledning af regnvand samt grønne sedumtage, siger Henrik Haudrum Olesen, der erbygge- og etableringschef i Salling Group.
Fremtidens betonbyggeri. Konferencen afholdes den 23. april 2024.
De grønne sedumtage er blandt andet med til at forsinke regnvandet, og de skal desuden styrke biodiversiteten.
- Forhåbentlig vil den nye værelsesfløj ikke blot sende et signal med sit CO2-aftryk, men også være med til at øge klimabevidstheden hos alle de gæster, som kommer til at bruge bygningen, siger Klaus Toustrup, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
Når nedrivningen af den gamle værelsesfløj går i gang, bliver belægningen fra den midterste del af fløjen gemt og genbrugt. De gamle sten skal bruges til at etablere en terrasse foran bistroen i hovedbygningen, oplyser C.F. Møller Architects.
Foruden ombygningen og opførelsen af den nye værelsesfløj bliver der også bygget et stort konferencelokale med plads til 180 mennesker samt en rooftop med restaurant og tagterrasse, hvor der er plads til 180 spisende gæster.
Om projektet
• Der er i dag 16 værelser i den gamle fløj, som bliver til 82, når ombygningen er færdig. Det forventes at stå klar i efteråret 2024
• På Campus Bøgehøj er der 195.000 kvm land
• Campus Bøgehøj ligger i Nationalpark Mols Bjerge
• Campus Bøgehøj varetager alt fra elever til direktionen i Salling Group – op mod 20.000 gæster er igennem om året
• Alle Salling Groups elever har skoleophold på Campus Bøgehøj
• Campus Bøgehøj ligger på Øster Allé i Ebeltoft