Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme?

Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA

En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?

Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?

En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.

En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.

De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?