Energinet har afgivet ordre til Caverion om at bygge en ny 150 kV højspændingsstation, der skal forsyne Apples kommende datacenter i Foulum ved Viborg med strøm. Datacenteret kommer til at bruge så meget strøm, at det svarer til 3 procent af hele Danmarks samlede elforbrug.

Det er et af verdens største datacentre, som Apple netop er påbegyndt opførelsen af i Foulum ved Viborg. Med en budgetteret anlægssum på 6,2 milliarder kr. er det samtidig den hidtil største udenlandske anlægsinvestering i Danmark.

De mange servere, der skal installeres på Apples enorme datacenter kræver strøm – rigtig meget strøm. Derfor skal Apple have sin egen højspændingsstation, der fylder godt i landskabet, hvor arbejdet med byggeriet af selve datacenteret også er godt i gang.

Energinet har hyret teknikentreprenøren Caverion til opgaven, der blandt andet omfatter at trække alle signal- og styrekabler samt opstille og montere alle højspændingskomponenter, tavler og relæfelter.

Ib Jensen har arbejdet 42 år som rejsemontør hos Caverion, og han har prøvet lidt af hvert.

NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Afholdes d. 19. september 2017.

- Det her job minder på mange måder om det andet, jeg har udført. Men forskellen er, at det her er rigtig stort, og er det største højspændingsanlæg jeg har været med til at bygge. Jeg har været med til at bygge højspændingslinjer og har rejst master., og er på dette projekt blandt andet med til at lægge 1400 meter strømskinner op, fortæller Ib Jensen.

Projektleder Jan Hübner skal sørge for, at arbejdet bliver udført korrekt – og til tiden.

- Man kan sige, at vi leverer hovedafbryderen til Apples datacenter. Der kommer meget mere af den her slags arbejde i fremtiden, og den type opgaver er vi hos Caverion gearet til, understreger han.

Fysisk er Energinets nye højspændingsstationen placeret lige ved siden af det område, hvor Apples datacenter bliver bygget. Der er sand, så langt øjet rækker i området, hvor flere end 20 Caverion-medarbejdere lige nu er i gang, så højspændingsstationen efter planerne skal stå klar i slutningen af juli. I det fjerne kan man skimte Højspændings Station Tjele, der er et af knudepunkterne i det danske el-net, og som er en af grundene til, at Apple netop har valgt at placere sit datacenter her.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser KURSUS. Kurset afholdes d. 28. september 2017.

For en sikkerheds skyld bliver der opført 2 relæbygninger og dupleret koblingsmulighed til det nye anlæg. På den måde sikrer Apple sig mod strømsvigt hvis der skulle ske alvorlige fejl.

- Forsyningssikkerheden er dobbelt, så Apple er helt sikker på, at anlægget altid er i gang. Der er ikke taget chancer, siger Ib Jensen.

Inde i en af de 2 relæbygninger går automationstekniker Kasia Dahl Svendsen rundt mellem de mange tavler. 800-900 kabler skal tilsluttes i hver bygning, og derfra bliver selve omkoblingen styret. Med sine 155 cm er det ofte hende, der bliver sendt ned under gulvet for at montere kabler.

- Det er helt ok, der er plads nok dernede, griner hun.

Når datacenteret ved Viborg er færdig udbygget, kommer det til at bruge så meget strøm, at det svarer til 3 procent af hele Danmarks samlede elforbrug.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.