JP/Politikens Hus vil være bygherre på et nyt hovedsæde til 200 millioner kr. med Casa som totalentreprenør. Bygningen skal huse Jyllands-Postens 300 medarbejdere, som efter planen skal flytte ind i 2019.

Jyllands-Posten planlægger at flytte fra sine nuværende lokaler på Grøndalsvej i Viby til en placering ved Filmbyen på Aarhus havn.

- Jyllands-Posten er født og forankret i Aarhus. Vi håber at få lov til at kunne flytte i nye, moderne omgivelser ved Filmbyen. Det kan blive en smuk og solid ramme for de næste mange års udvikling af journalistik til vores læsere i hele Danmark, siger Jacob Nybroe, ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2017.

Aarhus Kommune har indstillet JP/Politikens Hus som køber af grunden ved Filmbyen. Indstillingen skal behandles af Magistraten mandag 3. oktober 2016 og senere af Aarhus Byråd.

- Vores bud på den fantastiske grund ved Filmbyen er en understregning af ambitionerne for Jyllands-Posten, og viser vores ønske om fortsat at udvikle og investere i medieaktiviteter i hele landet, siger administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, mener, at et salg til Jyllands-Posten være en klar styrkelse af områdets erhvervsmiljø.

NB! Aarhus havn: Byudvikling for 2 milliarder. Konferencen afholdes d. 23. november 2016.

- Når man ser på, hvilke virksomheder vi gerne vil have til at spille sammen med både Filmbyen og virksomhederne i sydhavnskvarteret, så synes jeg, at Jyllands-Posten er helt optimal. Det er en af landets førende mediearbejdspladser, der kommer til at bidrage med en masse til byområdet. Det vil være et attraktivt kvarter at arbejde og færdes i, siger Kristian Würtz.

Henning Larsen Architects har tegnet den 8.500 kvm trapezformede bygning, som vil blive indrettet efter de samme sikkerhedsprincipper som Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er integreret i bygningen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne