Byggeriet af 15 boliger på Kulpladsen ved havnen i Helsingør samt 160 lejligheder på Tretorn-grunden er endnu ikke sat i gang. Det skyldes en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over projektet på Kulpladsen, mens Tretorn-grunden blev købt 30 millioner kr. for dyrt i 2007 - lige før finanskrisen.

Tretorn-grunden, blev købt af konsortiet Kronborg Strandpark, der har pensionskassen PBU som hovedejer og WR Entreprise som medejer, af Helsingør Kommune for 135 millioner kr. i 2007.

Kulpladsen mellem Sophie Brahes Gade og Havnegade er 100 procent ejet af WR Entreprise, men der er ifølge Sjællandske endnu ikke gang i byggeriet af boliger på de 2 grunde.

I oktober 2015 godkendte byrådet i Helsingør en lokalplan i Byrådet for et projekt med 15 boliger på Kulpladsen, men en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over manglende miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen gør det umuligt at bygge på grunden.

NB! Helsingør investerer 13 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. januar 2017.

- Det er byens bedste beliggenhed, som vi har, og vi kan også mærke, at der sker noget på markedet i Nordsjælland. Så snart vi har en lokalplan, så vil jeg kunne sige noget mere, siger direktør Willy Rasmussen fra WR Entreprise til Sjællandske, mens han ikke kan sige noget konkret om projektet på Tretorn-grunden.

På et møde mellem politikere fra et byrådsudvalg og repræsentanter for Kronborg Strandpark i 2015 kom det frem, at grunden blev købt 30 millioner kr. for dyrt lige før finanskrisen i forhold til at få et rentabelt projekt ud af det.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS