Silkeborg er gået i gang med byggemodningen af Gødvad Enge, som kommer til at rumme 170 boliger. Kommunen vil bruge Gødvad Enge til at samle erfaringer om blandt andet nedsivning af vand i lerholdigt jord, som kan bruges af andre byggeprojekter og kommuner.

Byggemodningen af det nye, bæredygtige boligområde Gødvad Enge i Silkeborg er i fuld gang. Den nye bydel er forberedt på de øgede regnmængder, der er et resultat af klimaforandringerne.

Jorden i området er forholdsvis lerholdig, hvilket gør det svært for regnvand at sive ned i jorden. Sammen med Silkeborg Forsyning og Niras har kommunen videreudviklet på ideer fra private virksomheder, der skal løse problemet.

Regnmængderne skal kontrolleres ved hjælp af grøfter, render, regnkasser, regnvandsbassiner og store regnbede. Vandet ledes ned i regnvandsbassinerne ved hjælp af det skrånende terræn og permeable - det vil sige gennemtrængelige - vejbelægninger på 3 boligveje i bydelen. Vejene er belagt med enten plastrammer med betonsten/græs, drænasfalt eller betonsten med permeable fuger, som vandet nemt kan trænge igennem.

NB! Bæredygtig byudvikling- og omdannelse. Konferencen afholdes d. 21. maj 2015.

- Hvis det regner ekstraordinært meget i Gødvad Enge, er det ikke boliggrundene, der bliver oversvømmet. I stedet står de permeable belægninger, grøfterne, renderne, regnvandsbassinerne og regnbedene klar til at transportere og modtage regnvandet, siger ingeniør og projektleder på Gødvad Enge-projektet Bente Rands Mortensen fra Silkeborg Kommune.

De steder, hvor vejene ikke er permeable, er der i stedet åbne grøfter, hvor vandet nedsiver eller transporterer vandet videre. Husene placeres højt i terrænet, mens regnbedene og regnbassinerne ligger lavere, så vandet altid vil løbe væk fra beboelserne. Ideerne til regnvandsløsningerne i Gødvad Enge er udviklet i samarbejde med private virksomheder, som Silkeborg Kommune var i dialog med inden byggemodningen.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS