By & Havn opfører nyt parkeringshus på Ejler Billes Vej med plads til 600 biler. Byggeriet påbegyndes i efteråret 2016, og parkeringshuset Ejler Bille forventes at åbne 4. kvartal 2017.

De første beboere er flyttet ind i Arenakvarteret i Ørestad Syd, og adskillige boligbyggerier skyder op langs Ørestads Boulevard.

Snart får de selskab af et nyt parkeringshus i Ørestad Syd, som By & Havn anlægger for at skabe gode parkeringsfaciliteter til områdets mange nye beboere. P-hus Ejler Bille, som det kommer til at hedde, opføres på hjørnet af Ørestads Boulevard og Ejler Billes Allé med plads til ca. 600 biler fordelt i 8 plan og med en samlet højde på 21 meter.

NB! Certificering - nye rådgiverkrav i Byggeloven fra juli 2016. Seminaret afholdes d. 29. november 2016.

Parkeringshuset opføres af Max Bögl, som ifølge By & Havn var økonomisk mest fordelagtig ved licitationen i maj 2016. Det tyske selskab er en relativt ny spiller på det danske marked, men har med over 6.000 ansatte omfattende erfaring med konstruktion af blandt andet parkeringshuse og motorvejsbroer i Tyskland.

Facaden på parkeringshuset Ejler Bille er tegnet af JAJA Architects, som også står bag P-hus Lüders i Nordhavn. Materialerne er cortenstål og teglsten i vekslende skala og mønstre. Der indgår i projektet begrønning af parkeringshuset, som med tiden vil blive delvist beklædt af grønne slyngplanter.

NB! Certificering - nye rådgiverkrav i Byggeloven fra juli 2016. Seminaret afholdes d. 29. november 2016.

Opførelsen af P-hus Ejler Bille forventes påbegyndt i efteråret 2016, og de første biler forventes at kunne rulle ind i huset i 4. kvartal 2017. Det bliver dermed det 5. parkeringshus, By & Havn opfører i Ørestad. Flere parkeringshuse vil blive opført i Ørestad Syd efterhånden som byudviklingen i området skrider frem. I og omkring Arenakvarteret alene forventer By & Havn at opføre 5 parkeringshuse.

By & Havn ejer og driver 5.300 parkeringspladser, men frem mod 2019 ventes antallet af parkeringspladser udvidet til 7.000. Udviklingsselskabet lægger dog op til frasalg i den forretningsstrategi, som Københavns Kommune og staten godkendte i begyndelsen af 2016.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland