Brøchner Hotels klar til at afsløre navn og koncept for deres kommende design hostel, der skal udfordre den traditionelle hostelkategori med både konceptuelt design og digitale løsninger.

I marts 2020 åbner et nyt design hostel med 452 senge i den ikoniske bygning fra 1934 i Mølleparken, der tidligere har huset Aarhus hovedbibliotek. BOOK1 Design Hostel er navnet på Brøchner Hotels’ nye hostel, der byder både overnattende gæster, men også aarhusianerne, indenfor i den centralt placeret bygning, hvis originale arkitektur er respekteret og bevaret, men blevet iklædt nyt design, en food court og barer.

,,Navnet på vores nye design hostel gav næsten sig selv,” fortæller Administrerende Direktør for Brøchner Hotels Nickolas Krabbe Bjerg. ,,Først og fremmest er BOOK en henvisning til det tidligere bibliotek, der indtil 2015 var i bygningen. BOOK og 1 henviser også til at reservere én seng, en hel sovesal eller måske et af værelserne eller suiterne, som det nye hostel også tilbyder.”
Ifølge Administrerende Direktør Nickolas Krabbe Bjerg ser hotelkæden frem til at tilføre et hostel til virksomhedens portefølje: ,,BOOK1 Design Hostel er et nyt uset hostelkoncept, der udover at give bygningen nyt liv med unikt og anderledes design, også vil have fokus på at skabe ekstraordinære oplevelser med events, nye mad- og barmuligheder til både hostelgæster og lokale.”

Brøchner Hotels’ udvikler altid nye projekter i uudnyttede og ikoniske bygninger, med stor respekt for bygningernes originale arkitektur. Således vil der på BOOK1 Design Hostel bevares elementer og refereres til bygningens oprindelse og historie i hver detalje af det nye design, som er med til at skabe en enestående oplevelse. Senest viste Brøchner Hotels netop hvordan dette gøres ved åbningen af Hotel Ottilia i de tidligere Carlsberg bryggerier i København i januar 2019 samt det 5-stjernede Hotel Herman K i en tidligere transformerstation i juni 2018.

Besøger man BOOK1 Design Hostel, vil man hurtigt opleve at dette hostel har fokus på at skabe en anderledes oplevelse og arbejder blandt ud fra ideen om, at være ’privat sammen’ gennem konceptuelt design og digital innovation.

,,På BOOK1 Design Hostel spiller design en essentiel rolle og skaber en følelse af, at man som gæst kan være ’privat sammen’ i de områder som er fælles, men også på de forskellige værelsestyper. Booker man et standard double værelse eller en suite giver det sig selv, men det er også muligt at være helt privat når man booker en seng i et af de nye ’pod dorms’ eller bunk dorm.”, fortæller Nickolas Krabbe Bjerg.

Han uddyber at hotelkæden har fundet inspiration til ’pod dorms’ fra udenlandske pod og capsule hoteller, hvor man sover iblandt andre, men er privat i sin egen seng, som på BOOK1 Design Hostel er 140 cm brede og gøres privat ved at trække et gardin for sengen. Det cool design og dens funktionalitet, er med til at gøre op med de traditionelle køjesenge, og skaber privathed, selvom man sover flere personer i ét rum.

Via en app kan gæsterne bruge deres private mobil som nøgle til både værelser og private skabe, til at tjekke ind og ud samt betale regningen for ophold og forbrug. På værelserne er der installeret intelligent belysning med sensorer, der sørger for at kun gulvet, og ikke hele rummet, oplyses let når gæster kommer ind i sovesalen om natten, og på denne måde, ikke forstyrrer andre sovende.

Baggrundsinformation:

• Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner i marts 2020 som nyt design hostel
• 396 senge fordelt over bunk dorms til 4-14 personer og pod dorms
• 24 private dobbeltværelser
• 4 private hostel suiter
• Food court med forskellige madkoncepter
• Good Morning. It’s Organic! Sund og økologisk morgenmad
• Barer og lounges
• Sauna
• Self-service vaskeri
• Gratis high speed Wi-Fi
• BOOK1 Design Hostel er placeret i Mølleparken midt i Aarhus by med natur og åen lige foran


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS