Bravida Danmark indgår aftale om køb af installationsvirksomhed i Trekantområdet. Virksomheden beskæftiger cirka 35 medarbejdere.

Bravida Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at man har indgået aftale med Hoffmann om køb af installationsvirksomheden Alpedalens VVS i Fredericia. Alpedalens VVS blev grundlagt 1961 og blev i 2016 et selskab i entreprenørvirksomheden Hoffmann.

Alpedalens VVS udfører service og traditionelle VVS-installationer til både fjernvarme- og varmeinstallation, varmepumper samt industri og erhverv. Alpedalens VVS havde i 2018 en omsætning på 40 millioner kr.

- Jeg er meget glad for, at vi nu kan byde medarbejderne i Alpedalens VVS velkommen til Bravida. Alpdalens VVS er et velrenommeret firma, som passer godt ind i vores forretning. Vi har i længere tid arbejdet strategisk på at vækste i trekantområdet, og i starten af 2020 etablerer vi i den forbindelse et tværfagligt teknikhus i Kolding. Det falder helt naturligt, at Alpedalens VVS bliver en del af vores eksisterende VVS forretning og er med til at styrke kompetencerne i det nye teknikhus i Kolding. Vi har i mange år arbejdet sammen med Hoffmann, og begge parter ser overtagelsen af Alpedalens VVS som en styrkelse og forlængelse af vores gode samarbejde, udtaler Jørn Tønnes, regionsdirektør i Bravidas Region Syd.

NB! Vejle: De store projekter, byggeri for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. marts 2020.

- Bravida er på forhånd repræsenteret i trekantområdet, og jeg er overbevist om, at købet vil blive en fordel for de nuværende kunder i Alpedalens VVS, der får adgang til Bravidas brede palet af kompetencer og services. Vi har gennem et mangeårigt samarbejde med Bravida løst flere projekter sammen. Vi er begge succesfulde firmaer på landsplan, og jeg mener, at vi på god vis vil kunne videreføre det gode samarbejde, supplerer John Mathson Hansen, som er Regionsdirektør i Hoffmann Teknik.

Bravida Danmark overtager Alpedalens VVS den 1. december 2019. Samtlige 35 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med afdelingschef Keld Jørgensen fra Bravida som daglig leder. Integration af virksomheden over i Bravida sker i starten af 2020, hvilket i praksis betyder, at virksomheden fortsætter på uændrede vilkår under nuværende navn frem til integrationen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter