Ved indgangen til 2021 træder den nye boligbeskatning i kraft, og dermed genindføres ifølge en analyse fra Nationalbanken en sammenhæng mellem ejendomsværdiskat og boligens pris, efter at den effektive beskatning gradvist er blevet udhulet under skattestoppet.

Ejendomsværdiskattesatsen fastsættes således, at det samlede provenu fra skattebetalingerne er uændret fra 2020 til 2021, og den kommunale grundskyldssats bliver i 2020 fastsat, så provenuet kommune for kommune ikke stiger fra 2020 til 2021. Der er nogen usikkerhed om, hvordan aftalen vil påvirke boligprisudviklingen, blandt andet på grund af de nye offentlige vurderinger, der er udskudt til midten af 2020. Boligpriserne må formodes at blive påvirket, allerede inden skatteaftalen træder i kraft fra 1. januar 2021.

"Et forsigtigt skøn viser, at prisvæksten på enfamiliehuse som følge af boligskatteaftalen over perioden 2018-22 samlet forøges med 1,4 procent", lyder det i analysen fra Nationalbanken, som forventer, at  pristilpasningen er formentlig tilendebragt i 2022.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Kurset afholdes d. 8. oktober 2019.

"For ejerlejligheder skønnes aftalen derimod at reducere prisvæksten med 5,8 procent over perioden", lyder det videre.

De skønnede priseffekter af boligskatteaftalen er begrænsede set i forhold til de prisstigninger, der i øvrigt har været under det seneste opsving, og de er ikke af en størrelse, der ændrer billedet af en begyndende blød landing på boligmarkedet.

"Prisen på ejerlejligheder er øget kraftigt i flere af de store byer under opsvinget og er kommet op over, hvad udviklingen i renten og de disponible indkomster med videre tilsiger", lyder det videre.

"At boligaftalen bidrager til en afdæmpning af prisudviklingen på ejerlejligheder i især København, er derfor hensigtsmæssigt. Omvendt ligger priserne på enfamiliehuse fortsat under, hvad rente- og indkomstudviklingen tilsiger", konkluderes det.