Boligselskabet Sjælland har i forvejen 949 ungdomsboliger i Roskilde. Selskabet vil nu omdanne det gamle plejecenter på Sct. Peders Stræde midt i byen til 30 nye ungdomsboliger, som forventes klar til indflytning ved efterårssemesteret 2019.

Der er ifølge Boligselskabet Sjælland voldsomt stigende pres på studieboliger i Roskilde. De voksende ventelister har betydet et ønske om flere ungdomsboliger. Manglen er opstået, fordi campus vokser omkring RUC, hvor blandt andet University College Sjælland har slået sig ned. Samtidig vælger flere studerende at bosætte sig i uddannelsesbyen i stedet for at søge mod København.

Derfor er Boligselskabet Sjælland nu ved at beslutte at der skal etableres flere ungdomsboliger i Sct. Peders Stræde. Projektet, der omfatter 30 boliger i det tidligere "Hjem for ældre" skal nu godkendes endeligt at boligselskabets byggeudvalg og bestyrelse.

NB! Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 15. november 2016.

Sct. Peders Stræde er en lille sidegade fra gågaden gennem Roskilde, og den store have, der hørte til alderdomshjemmet er stadig bevaret. Samtidig med at studieboligerne bliver etableret, bliver haven omdannet til en offentlig park.

De foreløbige planer er at etablere 31 boliger på 1 og 2 værelser fra på mellem 30 og 60 kvm. I kælderen kan der indrettes fælles spiserum. Selvom bygningen skal efterisoleres og står overfor en omfattende renovering, håber Boligselskabet Sjælland at huslejen for en 1-værelses på 30-40 kvm. kan holdes under 3.500 kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland