Boligpriserne steg med præcis 0 procent i august 2023 i forhold til måneden før. Det fremgår af nye tal fra Boligsidens Markedsindeks, som eksempelvis viser, at den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse endte på 16.627 kr. per kvm i august.
- Vi har før set, at udviklingen i boligpriserne går i dvale fra juli til august måned, så det er ikke usædvanligt, at der igen i år er tale om uændrede priser i perioden, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.
- En del af forklaringen er, at boligmarkedet generelt set kører i et lavere gear i sommersæsonen, hvor folk prioriterer at holde ferie og nyde sommerens goder frem for at købe og sælge bolig. Samtidig har vi ikke set nogle mærkbare udsving i samfundsøkonomien eller på boligmarkedet generelt den seneste måned, som jo oftest er årsagerne bag, at boligpriserne enten stiger eller falder. Så kort og godt er den seneste måneds udvikling i boligpriserne et udtryk for, at det har været en stille og rolig sommer på boligmarkedet, siger hun.
Det gælder for samtlige 5 regioner, at der er tale om minimale ændringer i den seneste måneds udvikling i huspriserne.
Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.
Dog er der tale om stigninger for Region Hovedstaden og Region Sjælland på henholdsvis 0,6 procent og 0,8 procent. Omvendt er huspriserne faldet fra juli til august i Region Nordjylland og Region Midtjylland med henholdsvis 1,8 procent og 0,9 procent. I Region Syddanmark er huspriserne uændrede i perioden.
For ejerlejlighederne lyder den gennemsnitlige salgspris 33.584 kr. per kvm i august. Det er 0,2 procent til forskel sammenlignet med juli måned.
I København, hvor markedet for ejerlejligheder er størst, er der dog tale om en stigning på 1,5 procent fra juli til august, hvilket bringer salgsprisen for ejerlejligheder i Københavns Kommune op på 50.747 kr. per kvm i august.
Esbjerg: De store projekter. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
- Lejlighedspriserne i København fortsætter stigningen for nu 6. måned i træk. En del af forklaringen er, at mens efterspørgslen på ejerlejligheder i hovedstaden er stor, så er der ganske få til salg. Det lave udbud presser priserne op, og derfor er det ikke usandsynligt, at vi i den kommende tid vil se flere prisstigninger på det københavnske lejlighedsmarked, siger Birgit Daetz.
Den gennemsnitlige salgspris for sommerhusene landede på 22.344 kr. per kvm i august. Det er -0,1 procent til forskel fra salgsprisen i juli måned.