Boligsøgende danskere er i høj grad optaget af det lille farvede bogstav, der følger med, når de skimmer boligannoncer hos den lokale mægler. Det viser nye tal fra Epinion, foretaget for ejendomsmæglerkæden Nybolig.
Nybolig har spurgt danskerne, hvor vigtig boligens klimaregnskab og energimærke er for deres beslutning om at købe bolig i dag. Her svarer 8,5 procent, at det er helt afgørende, mens 57,3 procent, at disse er vigtige – tilsammen 65,8 procent Kun 3 procent svarer, at de slet ikke ser det som en vigtig faktor.
NB! Genbrug i byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 12. november 2019.
- Danskerne er meget klimabevidste, og det gælder også, når det kommer til boligkøb. Det er en win-win situation, da interessen for klimavenlige boliger både er til gavn for planeten og pengepungen, siger Peter J. Mattsen, direktør i Nybolig.
- Robuste og nye huselementer såsom døre og vinduer kan være med til at bringe energimærkningen godt op. Derfor ser vi også, at høje energimærkninger især er forbeholdt nybyggeri. Og det kan jo ikke udelukkes, at mange boligjægere generelt søger det nye, hvorved vi ser en sammenkobling til energimærkningen, lyder det fra Peter J. Mattsen.
Energimærkningen blev etableret i 1998. Men siden da er der opstået flere nye bygningsklasser og metoder til energioptimering. Man har derfor sidenhen udvidet med 4 underpunkter til A-mærkningen – nemlig A2010, A2015, A2018 og senest A2020. Årstallene henviser til Bygningsreglementets retningslinjer for det pågældende år.
NB! Renovering - udviklingsprojekter for 120 milliarder. Konferencen afholdes d. 7. november 2019.
- Der sker utroligt meget i forhold til udvikling af teknologier til energioptimering af boliger i disse år. Bæredygtighed har længe været et vigtigt emne, men det er som om, at speederen nu for alvor er trykket i bund på den agenda, siger Peter J. Mattsen.
Lovgivningsmæssigt er det lovpligtigt at energimærke bygninger over 62 kvm. Det gælder uanset, om det er boligbyggerier, offentlige byggerier, handelsbyggerier eller andet.