Aalborg Byråd har vedtaget en lokalplan, der giver mulighed for at bygge boliger uden bopælspligt i forbindelse med realisering af projektet City in Between i langs Astrupstien i Aalborg Øst. By- og Landskabsrådmanden håber, at man derved kan tiltrække andre aktører end de almene boligselskaber til området.

I 2012 vandt Tegnestuen Vandkunsten i samarbejde med Hausenberg, Esbensen A/S, Sloth Møller, Tyréns AB, ICP samt Professor Peter Maskell arkitektkonkurrencen om projektet City in Between, som Aalborg Kommune havde udskrevet i samarbejde med Realdania.

NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. marts 2017.

Byrådet har nu besluttet at sende en lokalplan og et kommuneplantillæg, som skal gøre det muligt at realisere projektet, i høring. Omdrejningspunktet for planen er strækningen langs Astrupstiforbindelsen, hvor der gives mulighed for byggeri af institutioner og boliger.

- Det giver nogle helt unikke muligheder i Aalborg Øst, idet Astrupstien binder området sammen. Samtidig er der meget fokus på at lave en boligstrategi, der muliggør forskellige boligformer. Og det, der er lidt spændende, er, at der gives mulighed for at lave boliger uden bopælspligt til de specialister, der kommer til byen og eksempelvis arbejder på universitetshospitalet, Novi eller det store industriområde i Aalborg Øst, sagde John G. Nielsen, medlem af By- og Landskabsudvalget for Venstre, da sagen blev behandlet på et byrådsmøde den 12. september 2016.

I modsætning til Venstrepolitikeren, udtrykte Enhedslistens Per Clausen væsentlig større skepsis over for tanken om, at der skal tillades boliger uden bopælspligt i Aalborg.

NB! Aalborg bygger boliger for 24 milliarder. Konferencen afholdes d. 6. december 2016.

- Har man gjort sig nogle overvejelser om, i hvor stor ustrækning man har tænkt sig at gå den vej i Aalborg? For i andre storbyer - også nogle der er lidt større end Aalborg - har man rigtig dårlige erfaringer med, at en relativ stor del af boligarealet bliver brugt til dette formål. Det gør, at de borgere, som rent faktisk bor i byen, reelt ikke får adgang til det. Grundlæggende er jeg meget skeptisk over for idéen, men vil ikke helt afvise den, før jeg har hørt eventuelle gode argumenter for den. Men det er meget vigtigt, at man sørger for at begrænse det, så det ikke tager overhånd, sagde Per Clausen.

Rådmand for By- og Landskabsudvalget Hans Henrik Henriksen slog fast, at han var opmærksom på de erfaringer, som man har i andre byer, men påpegede samtidig, at de kan give mulighed for at få andre projektudviklere ind i området.

- Jeg er enig i, at erfaringer har vist, at nogle af de steder, hvor man har bygget fleksboliger, er der dødt i weekenderne. Så vi skal i hvert fald gøre det med omtanke. Jeg tror, at inspirationen kommer fra det nye universitetshospital, hvor der vil være nogle funktioner, hvor man måske kan tiltrække nogle specialister ved at have denne form for boligtype. Men man skal nok sprede det ud, for intentionen med planen er at skabe en levende bydel derude, så vi får denne hovedgade, der skal binde området sammen, sagde Hans Henrik Henriksen.

NB! Aalborg: Planloven - den eksisterende + den nye. Seminaret afholdes d. 1. december 2016.

- Der har vi brug for, at der træder nogle andre aktører ind og udtrykker interesse for byggefelterne. Vi har et indtægtskrav ovre hos os, så vi skal gerne have realiseret byggemulighederne. Og indtil nu har der primært været interesse fra boligselskaber, der vil bygge almennyttige boliger. Men nu får vi lokalplanen på plads, og så rummer dette også mulighed for måske lave et udbud, hvor vi definerer, hvad det er, vi gerne vil have, lød det videre fra rådmanden.

Lokalplanforslaget foreskriver, at bebyggelse til institutioner og skole samt mindre indgangspartier kan opføres i 1 etage, mens ny bebyggelse til blandt andet boliger skal opføres som stokbebyggelse i minimum 2 og maksimalt 3 etager, hvor den 3. etage kan være en almindelig etage eller tagterasse, og med en maksimal husdybde på 10 meter. Det er visionen, at Astrupstien skal opgraderes til en hovedfærdselsåre for bløde trafikanter samt til en mindre kollektiv trafikforbindelse, hvor der skal køre en mindre bus.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032