Københavns overborgmester Frank Jensen åbnede tirsdag den 25. april 2017 officielt en af nordens største sportshaller. Den 69 millioner kr. dyre hal er tegnet af Christensen & Co. Arkitekter med Rambøll som ingeniør, mens C.C. Contractor har stået for hovedentreprisen.

I 1998 blev Danmarks største limtræsspænd opført over en kunstgræsplæne i Valby under navnet Club Danmark Hallen. En vinternat i 2010 kollapsede tagets ene ende under store snemasser. Sidenhen lå hallen i ruiner, mens Københavns Kommune arbejdede med adskillige skitseforslag til ombygning af hallen. Endelig i 2014 vandt Christensen & Co. Arkitekter opgaven med at skabe et multifunktionelt sportsmekka, og nu er hallen åbnet.

De 9 imponerende limtræsbjælker blevet forstærket, og under dem har Christen & Co. Arkitekter opført et sportsunivers, som rummer en række mindre haller, med mini-kunstgræsbaner, indendørs beachvolley-baner og fitnessrum.

NB! Grønttorvet og Valby - byudvikling for 30 milliarder. Afholdes d. 25. oktober 2017.

Et klart rødt indgangsparti fører ind i hallens store uopvarmede område, hvor den oprindelige løbebane i olympisk størrelse og en 11-mandsfodboldbane med kunstgræs er placeret. Ved indgangen ligger det nye orange-røde klubhus, som udvendigt har en klatrevæg, klatretrapper, en trappe til ophold og en tagterrasse med udsyn over hallens store fodboldbane og livet i de mindre haller.

I hallens gavle er de mange funktioner og faciliteter stablet i 3 etager, hvor glasfacader lader sportsudøvere og tilskuere blive inspireret til at deltage i de mange aktiviteter. Arkitekturen skaber dermed rum for en bred vifte af idrætsudøvere og bidrager samtidig til et aktivt lokalmiljø med fokus på sport, bevægelse og fællesskab. Hallen er organiseret som en energitrappe, hvor varmetab bliver til varmegevinst, ved at opvarmede områder i klubhuset, afgiver varme til semiopvarmede områder, som igen afgiver varme, til de uopvarmede dele af hallen.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND