Ligesom coronanedlukningen i starten af året fik det danske sommerhusmarked til at syde - og antallet af solgte fritidshuse til at eksplodere - er interessen for flexboligerne rundt omkring i landet også vokset.

Flere steder i landet har antallet af nyregistrerede flexboliger i 2020 allerede overhalet antallet fra 2019. Det viser tal fra de af landets kommuner, der har indført den såkaldte flexboligordning, hvor et helårshus kan benyttes som et sommerhus, som boligsitet Boliga.dk har opgjort.

- Flexboligerne har ligesom sommerhusene oplevet en lille fremgang de seneste år, som i 2020 er blevet skruet op på grund af det akutte behov for at finde et sted at holde sommerferie under sundhedskrisen. Dog er antallet af flexboliger ikke steget i helt samme grad, som de regulære fritidsboliger, siger boligøkonom Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker i Nykredit.

Det er blandt andre kommuner som Varde, Frederikshavn og Hedensted, der har oplevet at antallet af nye flexboliger i år allerede har overgået antallet fra sidste år. I år er der således registreret 12, 15 og 6 nye flexboliger sammenlignet med 5, 11 og 3 i hele 2019.

Men tendensen er også tydelig i de områder, hvor flexboligerne i forvejen er et udbredt fænomen; som Lolland, Guldborg og Vordingborg Kommune.

Bare på Sydhavsøerne var der hele sidste år 61 og 75 boliger, der blev registreret som flexboliger i henholdsvis Guldborgsund og Lolland Kommune, men i år ligger tallet allerede på 75 og 63 lidt over halvvejs inde i året. I Vordingborg er 60 huse blevet lavet om til flexboliger i år, hvor der hele sidste år var 86.

Ny praksis for konsortier. Konferencen afholdes d. 26. november 2020.

I mange tilfælde kan det vise sig at være en god forretning, hvis man køber et hus for at omdanne det til en flexbolig i stedet for at købe et helt almindeligt sommerhus - der kan nemlig være mange tusinder kroner at spare.

- Typisk er flexboliger et regulært hus, der ikke ligger i et sommerhusområde tæt på vandet - og som måske trænger til lidt vedligehold, derfor er det ofte en billigere løsning i forhold til priserne på sommerhuse, siger Mira Lie Nielsen til Boliga.dk.

Ifølge tal fra Boliga.dk er Faaborg-Midtfyn den kommune med flexboligordning, hvor der er flest penge at spare.

Her blev villaerne nemlig solgt for i gennemsnit 8.775 kr. per kvm i 1. halvår af 2020, hvor sommerhusene derimod blev solgt for en kvm-pris på 19.876 kr. - en forskel på over 11.000 kr. per kvm.

Også i Hedensted, Hjørring og Odder Kommune ligger prisforskellen helt oppe på mellem 9.000 og 10.500 kr. per kvm for et sommerhus frem for en almindelig villa.

Til gengæld er der ikke den store forskel i Holbæk og Viborg Kommune, hvor husene endda koster en lille smule mere.

Se huse til salg med mulighed for flexboligstatus her.

Hvad er en flexbolig?


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.