Årsregnskabet for Bellagroup viser et resultat før skat på 47,3 millioner kr. Resultatet er dog baseret på en rekapitalisering på 120 millioner kr. fra Bellagroups nye ejerkreds og corona-hjælpepakker. Fraregnes gældsreduktionen og hjælpepakkerne, samt øvrige engangsposter, ville resultatet lyde på et underskud før skat på 196 millioner kr.

Som central spiller i en branche lammet af nedlukninger og rejserestriktioner, afspejler det netop offentliggjorte årsregnskab for Bellagroup – tidligere BC Hospitality Group – et 2021 præget af coronapandemiens fortsatte hærgen.

Næsten alle forretningsaktiviteter var suspenderet i 1. halvår 2021. Men selskabet, der driver Bella Center Copenhagen, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky, Crowne Plaza Copenhagen Towers, samt egne eventformater som Bogforum og CIFF, brugte stilstanden til at starte helt forfra.

- Som for så mange andre har pandemien selvsagt givet anledning til frustrationer, men den har også affødt en helt unik mulighed, siger administrerende direktør i Bellagroup, Christian Folden Lund.

- Vi har udnyttet et totalt driftsstop og en dyb krise til at gentænke hele vores forretning, organisation og strategi. Den mulighed har vi grebet, og med et nyt navn, nyt ejerskab i ryggen og en kapitaltilførsel fra sommeren 2021, føler vi, at vi står godt rustet til at kunne møde fremtidens udfordringer, uddyber han.

Det er dog ikke kun omstruktureringen af virksomheden, der får Bellagroup til at kigge lyst på mulighederne forude. Det gør et stærkt forretningslyspunkt fra andet halvår af 2021 også. I månederne mellem de 2 nedlukninger oplevede man, at både virksomhedskunder og gæster fra ind- og udland vendte tilbage langt hurtigere end ventet. Det giver en tro på, at forretningsgrundlaget for Bellagroups venues og hoteller stabiliseres i takt med, at flere lande siger farvel til restriktionerne.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

- Allerede nu har vi fået etableret en stærk pipeline for 2022, 2023 og 2024. Den vokser fortsat i takt med, at både eksisterende og ny kunder får øjnene op for de ting, fremtidens Bellagroup kan tilbyde som katalysator for et København, der fortsat skal være en international topdestination for events, kongresser og hotelgæster, siger Christian Folden Lund.

- Det gælder både en spritny arena med plads til kulturoplevelser og key note-speakers, men også et ambitiøst commitment til bæredygtighed, som vi har holdt fast i og endda udbygget i løbet af nogle ellers svære år, siger han.

I juni 2021 fik selskabet nye ejere i form af en investorgruppe bestående af blandt andet Christian Riis-Hansen, Peter Korsholm og Martin Gaarn Thomsen, samt Nordea og Vækstfonden. Det skete som led i en stor redningspakke med tilsagn fra både investorer, bygningsejere og banken, hvilket resulterede i en samlet løsning omkring gældseftergivelse, huslejereduktioner og kapitaltilførsel fra den nye ejerkreds.

I november 2021 skiftede BC Hospitality Group navn til Bellagroup for at signalere, at man fremadrettet bedre vil udnytte synergierne mellem hoteller, kongres- og mødefaciliteter.

Samtidig påbegyndte arbejdet med at implementere en ny strategi med 12 konkrete projekter, der skal bidrage til at vækste Bellagroup og København som international topdestination via en bæredygtig platform for fremtidens hospitality.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked