Fra 1. juli 2021 kan mennesker, der har arbejdet eller boet på steder, hvor de er blevet udsat for asbest, få erstatning, hvis de har fået kræft.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt et forslag til lov om Udvidelse af godtgørelsesordningen for asbest-ofre. 

I forslaget tilden nye lov står der at personer der har boet eller arbejdet tæt på asbest-steder kan opnå godtgørelse hvis:

1) diagnosticeret med lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft.

2) ansøgeren har været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke-erhvervsmæssig ophold og færden i nærhed af en sådan kilde.

Efter den nuværende lov, kan personer, som er eller har været en del af husstanden til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som
har fået diagnosticeret asbestudløst kræft som følge af indirekte eksponering for asbestfibre, ansøge om godtgørelse.

Der blev i februar 2019 offentliggjort en undersøgelse, der omfatter tidligere elever fra skoler beliggende tæt på den tidligere eternitfabrik i Aalborg (Eternitten), som
også var bosiddende tæt på fabrikken.

Undersøgelsen konkluderer, at tidligere elever på skolerne, som også var naboer til eternitfabrikken i Aalborg, senere i livet har en signifikant forøget risiko for at udvikle lungehindekræft.

Det foreslås på den baggrund, at ordningen udvides til at omfatte personer med asbestudløst kræft, der ikke selv har arbejdet med asbest, men som har været udsat
for en industriel smittekilde.

Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 20. oktober 2020.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS