Metsä Group, universitetet i Aalto og det finske miljøministerium står bag arkitektkonkurrence om modulbaseret træbyggeri.

Arkitektkonkurrencen om bymæssig tilpasning skal udfordre arkitekter og studerende fra hele verden til at finde en måde at skabe multifunktionelle bygninger på, som kan tilpasses til bysamfundenes skiftende behov. I løbet af en bygnings livscyklus kan kravene ændre sig markant som følge af demografiske, kulturelle eller politiske ændringer. Et lokalsamfund kan have brug for færre kontorlokaler og i stedet flere børnehaver. Eller omvendt.

Foruden tilpasningsevne skal byggeri i storbyer blive mere effektivt og miljøvenligt. Byggeri tegner sig for over 30 procent af den globale CO2-udledning, men træ gør det modsatte, det lagrer nemlig CO2. Industrifremstillede træprodukter er omkostningseffektive, fordi de muliggør hurtigt byggeri med præfabrikerede elementer og moduler. Disse elementer er fleksible og muliggør design, der er mere tilpasningsdygtigt.

- En trækonstruktion er nem at tilpasse til forskellige situationer. Træ er tilpasningsdygtigt, det er nemt at bygge med, men også at demontere og genanvende i overensstemmelse med skiftende behov, siger Rahel Belatchew, svensk arkitekt og jurymedlem i forbindelse med konkurrencen.

JYLLAND: TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Konkurrencen er arrangeret af Metsä Group, universitetet i Aalto og det finske miljøministerium. Deltagerne bliver bedt om at vælge en centralt placeret byggegrund i et byområde og udvikle et innovativt modulbaseret trædesign til en offentlig bygning eller et byggesystem, der er nemt at tilpasse til lokalsamfundets skiftende behov. Ud over visuelle og funktionelle kriterier skal designet kunne fremvise "tilpasningsevne", "modularitet" og "bæredygtighed".

- Industrifremstillede træprodukter muliggør byggeri, der både er effektivt og miljøvenligt. Jeg glæder mig til nye innovative design, som tager hensyn til hele livscyklussen, siger Ilkka Hämälä, administrerende direktør i Metsä Group.

Fristen for bidrag er den 31. december 2020. Forhåndsregistrering er ikke nødvendig.

Førstepræmien er 15.000 euro og andenpræmien 5.000 euro.

For flere oplysninger om konkurrencen, besøg www.urbanadaptation.com.

Juryen
Jurymedlemmerne er Andrew Scott, professor i arkitektur og byplanlægning ved Massachusetts Institute of Technology, Rahel Belatchew, chefarkitekt og grundlægger af Belatchew Arkitekter, Sverige, samt Minna Riska, arkitekt og partner i MDH Arkitekter, Norge.

Vinderne offentliggøres i februar 2021.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS