I lyset af de seneste sager i ejendomsbranchen har erhvervsministeren sammen med Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk aftalt, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal undersøge, om der skal nye værktøjer i brug i Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for at sikre mod omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen.

Erhvervsministeren, Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk er enige om, at myndighederne skal kunne slå ned på snyd i forbindelse med de sager, der indbringes for dem. Sanktionsmuligheder skal også have en afskrækkende effekt og give et incitament til at opføre sig ordentligt, lyder det.

- I Danmark har vi rigtig mange erhvervsdrivende, der har orden i penalhuset og følger reglerne. Desværre ser vi dog erhvervsdrivende, som ser stort på regler og love. Sager som dem vi har set for nylig svækker tilliden mellem forbruger og erhvervsdrivende og udfordrer samfundskontrakten. Heldigvis har vi i Danmark et stort flertal af ejendomsmæglere, som hver dag driver deres forretning helt efter bogen. For langt de fleste mennesker er en bolighandel en stor beslutning og deres livs største investering. Det er derfor helt afgørende, at man kan stole på den rådgivning, man får. Derfor er jeg rigtig glad for, at Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk er enige om at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal se på, om der er behov for at styrke Disciplinærnævnets sanktionsværktøjer. Det er vigtigt, at vi i fællesskab sender et klart signal, at i Danmark driver man virksomhed efter vores regler, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Lagerbeskatning af fast ejendom. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

Det forventes, at den hurtigarbejdende arbejdsgruppe begynder arbejdet snarest muligt. Arbejdsgruppen nedsættes af erhvervsminister Simon Kollerup i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk.

- En bolighandel er en stor beslutning, hvor der både er følelser, tryghed og mange penge på spil. Derfor er vi glade for at deltage i arbejdsgruppen, så vi hurtigt kan se på, hvad der skal til for at stoppe de få i branchen, der desværre ikke følger reglerne, udtaler Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne