Boligselskabet Midtsjælland har fået grønt lys til at opføre 96 almene familieboliger i Holbæk Have for 180 millioner kr. Oprindeligt omfattede projektet 86 boliger, men med yderligere 10 boliger opnår kommunen en besparelse på 2,3 millioner kr.

Kommunalbestyrelsen giver Boligselskabet Midtsjælland tilsagn til at opføre 96 almene familieboliger i Holbæk Have 11. I henhold til lokalplanen, kan nogle af boligerne blive bygget i et 10 etager højt tårn.

- Vi skal have byggeudvalgsmøde den 11. februar. Efter den foreløbige tidsplan vil der være indflytning i 2. kvartal 2022, fortæller Bent Gordon, der er kundechef hos Domeas Servicecenter Jægerspris, hvorfra Boligselskabet Midt­sjælland administreres, til SN.dk.

Grunden, hvor Center for Specialundervisning, CSU, (tidligere Brunhøjskolen) lå, indtil bygningerne blev revet ned i 2015, blev i marts 2016 udbudt til salg gennem et projektudbud. På mødet den 15. juni 2016 godkendte byrådet vinderprojektet, som indeholder et blandet boligområde med både private og almene boliger. Det nu konkursramte Daurehøj Erhvervsbyg skulle have stået for de 39 private boliger.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.

Boligselskabet Midtsjællands projekt omfatter 96 almene familieboliger, der fordeler sig med 28 2-rums boliger, 40 3-rums boliger og 28 4-rumsboliger, med en gennemsnitlig boligstørrelse på 89 kvm.

Det oprindelige, vindende projekt indeholdt 86 lidt større almene familieboliger med en gennemsnitlig boligstørrelse på 96 kvm. Den kommunale grundkapital var opgjort til 16,7 millioner kr. I det aktuelle projekt opnås der 10 almene familieboliger flere og en besparelse på den kommunale grundkapital på 2,3 millioner kr.

For familieboliger deles den kommunale grundkapital op i 3 kategorier. Når projektets gennemsnitlige boligstørrelse er under 90 kvm ydes 8 procent grundkapital og 90 procent realkreditlån, når det gennemsnitsstørrelsen er under 104 kvm ydes 10 procent grundkapital og 88 procent realkreditlån, og når den er over 105 kvm ydes 12 procent grundkapital og 86 procent realkreditlån.

Projektet er tegnet af Mangor & Nagel med sammen med Plan+Landskab samt ingeniørerne fra Cowi.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter