Bygningerne har et samlet bruttoareal på 20.700 kvm og de skal nu totalrenoveres. Det skal ende op med 230 boliger fra 30-115 kvm i det tidligere psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus

I 2019 ophørte Hospitalet i Risskov med at fungere som psykiatrisk hospital. AAB har købt dele af de fredede og bevaringsværdige bygninger for 75 millioner for at indrette 230 familieboliger. Samlet etageareal bliver 18.500 kvm og ombygningen koster 400 millioner.
Prismæssigt vil lejlighederne koste 1.250 kr per kvm per år - en 80 kvm lejlighed vil koste 8.400 kr. plus forbrug i månedlig husleje.
Ombygningen sker i perioden 2019-2022 med forventet indflytning 2022.

Grovfilen

Nu udbydes en hovedentreprise med miljøsanering, indvendig nedbrydning af vægge, lofter, dæk, hultagning og delvis fjernelse af installationer samt udvendig nedbrydning af trappetårne på det gamle psykiatriske hospital i Risskov.
Bygningerne er beliggende på Skovagervej 952B - fremtidigt vejnavn bliver Bindesbølls Allé.
Der er tale om fredede og bevaringsværdige bygninger så arbejder skal ske med stor respekt for de blivende bygningsdele.

Bag projektet

Bindesbøll Byen er et samarbejde mellem:
Lærernes Pension og PKA som bygherrer
KPC som både bygherre og totalentreprenør
Raundahl & Moesby som totalentreprenør
Arkitema Architects som arkitekter.
Endvidere er AAB en del af projektet med etablering af 190 almennyttige boliger i Bindesbøll Byen.

Hvad er Bindesbøll Byen

Den nye bydel, Bindesbøll Byen i Risskov består af 4 forskellige kvarterer, der har hvert sit arkitektoniske udtryk.
Der bliver 1.200 nye boliger.
Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området.
Bygningerne og området er tegnet af Arkitema Architects.
Bindesbøll Byen er opkaldt efter arkitekt Gottlieb Bindesbøll, der tegnede det første Psykiatrisk Hospital i 1852.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder