24 store moduler med en vægt på op til 27 tons samles og skal blive til en ny røntgenklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Modulerne er specialfremstillet på en kampvognsfabrik i Letland og udvider Akutmodtagelsen med 750 kvm.

De 24 store moduler har startet deres liv på en tidligere kampvognsfabrik i Letland, men fremover skal de danne rammen for, at patienterne hurtigere kan få stillet den rette diagnose. De store byggeklodser skal nemlig samles og blive til MARS, den Midlertidige Røntgen- og Akutsatellit. Tilbygningen skal medvirke til, at akutte patienter fremover nemmere kan få foretaget røntgenundersøgelser i forbindelse med behandlingen i Akutmodtagelsen.

Modulerne er præfabrikeret af det lettiske firma Forta PRO, som er specialiseret i at levere modulbyggeri til hospitaler. På Bispebjerg er modulerne tilpasset stedet og er apteret til at rumme MR-scannere, CT-scannere og konventionelle røntgenapparater.

- Et af udbudskriterierne var, at vi ønskede så lidt produktion på stedet som muligt, fordi vi har vores Akutmodtagelse lige ved siden af byggepladsen. Og der er meget syge patienter der, som helst ikke skal forstyrres for meget, siger projektleder Søren Laursen fra Nyt Hospital Bispebjerg.

Totalentreprenør på projektet er MT Højgaard.

Over de næste år bliver den nordlige del af hospitalsområdet omdannet til en byggeplads for det 77.500 kvm store nye akuthospital. For at skåne patienter og pårørende for byggetrafik og bøvl med at finde vej, bliver den offentlige indgang for patienter, der selv ankommer til Akutmodtagelsen, flyttet om på den sydlige side af bygningen. Den nordlige indgang, der vender mod byggepladsen, bliver udelukkende for ambulancer og trombolyse-kørsler (patienter med blodpropper), og på den måde skiller man trafikken ad og sikrer bedre adgangsveje for alle.

MARS åbner dørene for patienter og personale i efteråret 2019.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS