By & Havn kan nu offentliggøre navnene på de 4 teams, der er blevet prækvalificeret i konkurrencen om at købe spidsen af Ørestad. Der ligger et byggefelt, der inden for de næste år vil blive omdannet til 30-35.000 kvm boliger og servicehverv.

På spydspidsen af Ørestad længst mod syd ligger et tomt byggefelt, der inden for de næste år vil blive omdannet til 30.-35.000 kvm boliger og servicehverv. Der er ifølge By & Havn tale om et byggefelt af særlig høj kvalitet med udsigt til Naturpark Amager på 2 sider.

- På denne plet får sollyset uforstyrret lov til at brage igennem fra solopgang til solnedgang. Lige uden for døren har man søerne, der danner Ørestads afslutning samt Fælledpromenaden, der udgør kanten mellem Ørestad og Kalvebod Fælled, og som indrettes til ophold, leg, cykler, rulleskøjter og til blot at nyde naturen. Samtidig er der kort vej til Ørestad Syds og Ørestad Citys mange rekreative muligheder, skoler og indkøbsmuligheder - blandt andet det kommende beboer- og kulturhus ”Byens hus” på den kommende, hovedgade Asger Jorns Allé, der får adskillige udendørs sports- og kulturfaciliteter, oplyser By & Havn i deres nyhedsbrev.

NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Afholdes d. 4. september 2018.

Udvælgelsen af den endelige køber til Spidsen sker ifølge udviklingsselskabet i en 2-trins konkurrence, hvor første led var den netop gennemførte prækvalifikationen og andet led er en projektkonkurrence. De potentielle købere er blevet vurderet på baggrund af blandt andet deres økonomiske soliditet og kvaliteten i et indsendt projektforslag, der skitserer deres tanker om et kommende byggeri.

De prækvalificerede teams er:

1) Falk-Rønne Kirkegaard i samarbejde med Bjarke Ingels Group

2) Balder Danmark i samarbejde med Henning Larsen Architects, SLA, Sweco og Sjælsø Management

3) NREP i samarbejde med Lendager Group, Årstiderne Arkitekter, MOE og Arup Engineers

4) NCC Danmark i samarbejde med Zeso Arkitekter

NB! Højhusbyggeri. Afholdes d. 15. november 2018.

De 4 prækvalificerede teams indgår nu i en projektkonkurrence om at blive valgt som køber af byggefeltet. I projektkonkurrencen skal hvert team give deres bud på, hvordan byggefeltet skal bebygges. Projektforslagene bliver vurderet på den arkitektoniske kvalitet og byggeriets funktioner, der i konkurrencebeskrivelsen giver mulighed for eksempelvis at kombinere forskellige boligformer og kultur- og detailhandel.

Projektkonkurrencen løber frem til slutningen 2018, hvor den endelige køber bliver offentliggjort. Vinderen bliver udpeget af et dommerpanel bestående af By & Havn, Københavns Kommune og fagdommere.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS