Wagner Ejendomme køber byggefelt med henblik på at opføre boligprojekt på 12.000 kvm.

PFA Ejendomme, Lærernes Pension, Nørresundby Boligselskab, Aalborg Kommune er i fuld gang med at projektere byggerier, der skal stå færdige i det 540.000 kvm store Stigsborg-område i Nørresundby inden for de kommende år.

Nu tegner det lokale ejendomsselskab Wagner Ejendomme sig som køber af byggefelt B14, der er beliggende ud mod Aalborgs nye store rekreative område Stigsparken. Selskabet har netop underskrevet kontrakt på køb af et større byggefelt til et boligprojekt på 12.000 kvm fordelt på 150 udlejningslejligheder med mulighed for erhverv i de største boliger.

- Stigsborg er et imponerende og ambitiøst projekt med mange fantastiske faciliteter, som gør det utrolig interessant for os at blive en del af. Lokalplanen for området er gennemført ned til den mindste detalje, og der er ingen tvivl om, at der ligger et højt ambitionsniveau bag, lyder det fra Trine Wagner, der er administrerende direktør i Wagner Ejendomme.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. februar 2022.

Der skal bygges 150 lejeboliger fordelt på forskellige størrelser, lige fra mindre 1-værelses lejligheder, der vil være velegnede til studieboliger, til store 4- og 5-værelses lejligheder, som eksempelvis henvender sig til familier eller par med behov for god plads.

Noget af det særlige ved opførelsen af de kommende 150 nye lejeboliger er, at Wagner Ejendomme vil opføre lejligheder i 2 etager, som skal gøre det muligt at nyde have og fantastisk udsigt på samme tid. Derudover er det ambitionen, at der i byggeriets største boliger skal være mulighed for at føre liberale erhverv, hvor man for eksempel kan have erhverv i underetagen og beboelse på 1. salen.

Med salget af byggefelt B14 er cirka halvdelen af de 200.000 kvm i etape 1 på Stigsborg enten solgt eller reserveret. Denne etape rummer blandt andet det grønne område Stigsparken, den nye folkeskole Børne- og Ungeuniverset samt indkøbsmuligheder, erhverv og meget mere.

- Det er godt at se, at mange kan se muligheder i at erhverve sig byggegrunde på Stigsborg og har lyst til at præge udviklingen, som skrider hastigt fremad efter planen. Vi har store forventninger til, at realiseringen af den nye cykel- og gangbro fra Stigsborg til Musikkens Hus vil falde på plads, som vil være med til at skabe en endnu større sammenhængskraft mellem Aalborg og Nørresundby, forklarer direktør Anton Hessellund fra byudviklingsselskabet Stigsborg P/S.

JYLLAND: Tiny houses - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Parterne forventer, at byggeriet står færdigt og klar til indflytning i slutningen af 2024.

Stigsborg P/S er etableret i 2018 med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter efter en omfattende kommunal udbudsproces.

Stigsborg P/S har i første omgang til formål at udvikle etape 1 af Stigsborg, som er et område mellem Stigsborg Brygge, fjordkysten og Engvej/Stigsborgvej. 1. etape har et samlet areal på 330.000 kvm inklusive Aalborgs største bypark, Stigsparken. Byudviklingsselskabet har desuden forkøbsret til etape 2 og 3.

Udviklingen af Stigsborg forventes at vare 20 år og resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 kvm til 7.500 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i 4-6 etager samt byhuse/rækkehuse i 2-3 etager. Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv vil også få plads i området.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder