Den såkaldte involverings- og analysefase for Ny Rosborg i Vejle er afsluttet, og byrådet skal nu udvikle en vision for den nye bydel, hvor der er planer om 2.000 nye boliger og 20.000 kvm erhvervsbyggeri omkranset af grønne områder på et 500.000 kvm stort areal.

Udviklingen af Ny Rosborg skal ses ind i en ny tilgang til byudvikling med udgangspunkt i byudvikling med merværdi, Det betyder helt konkret, at byudvikling skal være forankret i Vejles resilienstankegang, der har fire fokusområder: Den samskabende By, Klima Resiliens, Social Resiliens og Smart City.'

NB! Kolding investerer 11 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 28. marts 2017.

- Ny Rosborg skal som bydel udvikle sig ud fra en vækstdagsorden, hvor vi går fra et kortsigtet til et langsigtet fokus. I den ligning skal Vejles potentialer og udfordringer som by naturligvis indtænkes. Vejles potentialer er jo tilflytning og økonomisk vækst, en levende bymidte, adgang til arbejdspladser, en fagligt dygtig arbejdsstyrke samt en flot natur. Vejles fremtidige udfordringer er også velkendte – mulig trængsel i midtbyen, flere borgere og klimaforandringer med mere vand til følge. Derfor skal vi med bydelsvisionen for Ny Rosborg også se på muligheder for udvikling og investering i 3 afgørende områder: 1) god infrastruktur og mobilitet, 2) det gode byliv samt 3) klimaløsninger i pagt med naturen. Det tror jeg på sigt giver et spændende område med glade borgere, siger Vejles afgående borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Ny Rosborg skal være et markant og vigtigt område i den udvikling, Vejle kommer til at gennemgå de næste mange år.

Projektgruppen for Ny Rosborg har udarbejdet en hvidbog bestående af 4 kapitler med læringen og resultaterne fra involverings- og analysefasen. Konklusionerne findes desuden i en pixibog, der på kort og overskuelig vis formidler første fase.

NB! Sønderborg investerer 13 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. marts 2017.

- Det er helt med vilje, at læringer fra involverings- og analysefasen er opsummeret i en pixibog og 4 uddybende kapitler suppleret med anbefalinger til den fremtidige proces og bydel - altså en opsamling af, hvad styregruppen særligt har hæftet sig ved. Anbefalingerne er opdelt i gode råd til den fremadrettede proces og konkrete forslag til den nye bydel. På den måde er det langt lettere for byrådet at få overblik over indkomne forslag, erfaringer og indsatser for at nå i mål med en vision for Ny Rosborg. Vi vil gerne gøre det let at arbejde med processer, siger Lisbet Wolters, stadsarkitekt, Vejle Kommune.

Tanken er desuden, at der tilføjes nye kapitler undervejs i processen. Byrådet er så med til at skrive det næste kapitel omkring selve visionsprocessen. Udviklingen af bydelsvisionen sker i samarbejde med Gehl Arkitekter, som også holdt et oplæg om livet i byen på byudviklingsmessen i oktober 2016. Den færdige vision for området forventes klar i løbet af foråret 2017.

Her kan du se visionen for den nye bydel (PDF).


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter