I 2018 blev det gamle vandværk på 1.200 kvm overtaget af kendt profil fra ejendomsbranchen. Nu er vandværket klar til at åbne som cafe og restaurant.

Lige ved Fuglebakken Station, har der ligget et vandværk siden 1903. Den historiske bygning er blevet renoveret fra kælder til kvist og den 1. december 2019 inviteres Københavnerne endelig indenfor, når snoren klippes til Vandværkets restaurant og cafe.

- Mit mål med Vandværkets Restaurant og Cafe er, at forkæle folk med virkelig god mad i varme og rare omgivelser. Et sted hvor du kan komme med både venner, familie, kollegaer og forretningsforbindelser og opleve, at der hverken er gået på kompromis smag, rammer, råvarer eller service, siger Thomas Fischer, der er køkkenchef og medejer af Vandværkets Restaurant og Cafe.

Vandværkets restaurant og cafe holder åbent mandage til fredage fra klokken 8.30-22, samt lørdage og søndage fra klokken 9-22.

NB! Lynetteholm, Nordhavn og Refshaleøen - 200 milliarders byggeri. Konferencen afholdes d. 16. marts 2020.

Den 1.200 kvm store bygning ved Borups Allé er tegnet af arkitekten Ludvig Fenger. Som stadsarkitekt i København, stod Fenger for flere markante bygninger i København, heriblandt Københavns Hovedbrandstation, Vestre Fængsel og Øksnehallen.

Vandværket stod klar til brug i 1903 og var en del af Københavns Vandforsyning indtil 2004. Siden da har bygningen stået tom indtil 2018, hvor Rasmus Storgaard valgte at købe det gamle vandværk.

Tanken bag Vandværket er at skabe et moderne forsamlingshus, hvor folk mødes og knytter sociale bånd. Udover Vandværkets restaurant og cafe huser Vandværket også lækre konference- og mødefaciliteter, kontorfællesskab og eventlokaler. Der vil også løbende blive afholdt forskellige offentlige arrangementer og events i huset.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked