Med over 17.000 kvm nybyggeri skal område med bevaringsværdige fabriksbygninger fra 1880'erne udvikles.

I 2017 godkendte teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune på baggrund af en ansøgning fra selskabet Holger Petersen A/S en startredegørelse for et projekt med omdannelse og fortætning af et område mellem Tagensvej, Mimersgade og Superkilen på Ydre Nørrebro.

Lokalplanen for projektet var i offentlig høring i 2022, men da planen skulle vedtages endeligt af teknik- og miljøudvalget i januar 2023, blev den sendt tilbage til forvaltningen med henblik på yderligere bearbejdning. Nu er et revideret projekt på udvalgets dagsorden.

"Ændringerne omhandler udformning af facader mod Hamletsgade og Nannasgade og ændring af placering af byggefelter fra internt i området til påbygning på eksisterende bygning langs Hamletsgade", fremgår det af dagsordenen til mødet den 18. september 2023.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

Lokalplanområdet rummer blandt andet Holger Petersens Tekstilfabriks bygninger, der blev opført i 1880'erne, og lokalplanforslaget udpeger 10 bebyggelser eller bygningskomplekser som bevaringsværdige.

Lokalplanen skal give mulighed for at området kan fortættes med 17.100 kvm nybyggeri i form af erhverv. Området fastlægges til blandet bolig og serviceerhverv med en boligandel på mindst 30 procent af områdets samlede etageareal, som med tilbygninger når op på 51.200 kvm.

Der er i forvejen boliger fra 1885 i området, og de gamle fabriksbygninger rummer i dag en række kreative virksomheder, idet produktionen blev indstillet i 1966. Eftersom der ikke vil blive bygget nye boliger, bliver der heller ikke stillet krav om almene boliger.

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.

Nybyggeri etableres primært som bebyggelse mod Nannasgade og Hamletsgade og som påbygninger på eksisterende bebyggelse, fremgår det af dagsordenen til mødet i teknik- og miljøudvalget.

Lokalplanen stiller krav om, at flade tage skal være grønne, hvis ikke de indrettes til ophold eller solceller. Parkering etableres i en parkeringskælder.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne