Ikano Bolig runder en vigtig markering i boligprojektet i Vinge, hvor lokalplanen til området Bakkekvarteret i Vinge Syd nu er blevet godkendt. Bakkekvarteret kommer til at rumme 230 svanemærkede boliger som bliver en blanding af etageboliger og rækkehuse i 1 og 2 plan.Boligerne udbydes både som leje- og ejerboliger.
Med dette vigtige fremskridt i projektet kan Ikano Bolig nu påbegynde processen med byggeriet, og ejendomsudvikleren regner med at tage første spadestik i løbet af 2024. Byggeriet af boligerne kommer til at foregå i etaper, og de første boliger forventes at være indflytningsklare i løbet af 2025/26.
- Vi glæder os over dette vigtige fremskridt i projektet, og at bygge med både Svanemærke-certificering og de store ambitioner til CO2-regnskabet, stiller store krav til processen og det færdige resultat. Det er en kompleks opgave at få det hele til at mødes, og vi er glade for, at vi, efter en god lokalplansproces med Frederikssund Kommune, nu har mulighed for at bygge mere bæredygtige til folk i alle livets faser, fortæller René Brandt, som er direktør hos Ikano Bolig.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
Udviklingsplanen for Bakkekvarteret i Vinge har lagt særlig vægt på at skabe en grøn by med fokus på biodiversitet, nærhed og fællesskab.
- Det glæder mig, at vi nu har plangrundlaget på plads for det første område, Ikano Bolig skal udvikle i Vinge. Ikano Bolig passer rigtig godt til Vinge med deres fokus på fællesskabet og samværet mellem naboer med deres bydelshus Nærvær, der kan bruges til fælles aktiviteter i boligområdet. Og så glæder jeg mig til at følge den del af projektet, der handler om at nedbringe klimaaftrykket ved boligbyggeri. Hvis Ikano Bolig lykkes med det, kan det blive et fyrtårn for fremtidigt boligbyggeri i hele landet, siger borgmester Tina Tving Stauning (S).
Seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.
Det er ikke kun borgmesteren, som er glad for samarbejdet omkring projektet i Vinge. Ikano Boligs direktør glæder sig også over den gode proces frem mod en godkendt lokalplan.
- Det har været inspirerende at opleve, hvor engageret og begejstret Frederikssund Kommune har været omkring projektet. Udover, at vi får mulighed for at bygge med biomaterialer og materialer af genbrug, så har de også haft særligt fokus på at skabe et område med fællesskab og nærvær, som er lige i Ikano Boligs ånd, fortæller René Brandt.
Ikano Boligs samlede boligprojektet i Vinge kommer til at bestå af cirka 1.800 rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser og derudover en eller 2 bydelshuse. I den sydlige del har man allerede påbegyndt lokalplansarbejdet, hvorefter man kigger på udviklingen af den nordlige del. Adept har bistået med udarbejdelse af planer for området.