Selv om langt de fleste virksomheder stadig kan holde aktiviteten oppe på byggepladser under coronakrisen, venter Dansk Byggeri, at beskæftigelsen i branchen falder med 16.400 medarbejdere fra 1. til 2. kvartal 2018

Coronakrisen vil komme til at betyde hjemsendelser og afskedigelser i alle grene af byggeriet de næste måneder. Men senere på året venter Dansk Byggeri, at aktiviteten og beskæftigelsen retter sig igen, så branchen samlet set vil have mistet omkring 7.300 medarbejdere på grund af coronapandemien, når året er gået. I alt er der i øjeblikket cirka 177.600 beskæftigede i bygge og anlæg.

Det corona-justerede beskæftigelsesskøn fra Dansk Byggeri bygger på en vurdering af den procentvise nedgang i boligbyggeri, erhvervsbyggeri, anlægsarbejde, reparation og vedligeholdelse. Vurderingen er i sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed, da ingen ved, hvor længe corona-pandemien vil vare, hvordan den vil udvikle sig, og hvilke yderligere samfundsaktiviteter, der risikerer at blive lukket ned.

Det er ikke mindst renoveringer og reparationer af boliger, der ventes at blive skruet ned for de kommende 3 måneder. På det område står beskæftigelsen til at falde med 6.500 fra 1. til 2. kvartal.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

- Færre bolighandler, højere rente og en generel usikkerhed om fremtiden vil få færre boligejere til at sætte renoveringer og reparationer i gang. Og det samme gælder virksomheder, der selv må skære ned og er ramt af krisen, siger administrerende direktør Lars Stor Hansen, Dansk Byggeri.

Nybyggeri bliver også ramt, men knap så voldsomt. I prognosen vurderer Dansk Byggeri, at aktiviteten i byggeri af både boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger vil falde mellem 8 og 10 procent de næste tre måneder og medføre et fald i beskæftigelsen på over 4.000 medarbejdere.

Helt så galt går det ikke for anlægsvirksomhederne, som ventes at beskæftige 700 færre ansatte i 2. kvartal.

- Det skyldes først og fremmest, at langt de fleste anlægsprojekter bliver finansieret af det offentlige, og at de ventes at blive ført videre uden de store forsinkelser, siger Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri kommer med sin traditionelle og fyldige halvårlige prognose i sidste halvdel af april.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne