Topdanmark Ejendom investerer i 177 lejeboliger i det centrale Rødovre. Hovedparten af lejlighederne vil være på 2-4 værelser, men der vil også være enkelte 5- og 6-værelses lejligheder.

De nye boliger i Rødovre certificeres efter byggestandarden DGNB Guld. Det er et byggeprojekt med et samlet areal på kvm 16.200 kvm. Den gennemsnitlige størrelse på boligerne bliver 90 kvm.

- I kraft af urbaniseringen bliver områder i og omkring de største byer mere og mere attraktive. Rødovre ligger rigtig godt. Tæt på både grønne områder og Københavns centrum. Så da vi fik mulighed for at indgå i dette projekt med bæredygtige lejeboliger i en ny, grøn bydel, der størrelsesmæssigt og typemæssigt passer ind i vores strategi, valgte vi sammen med vores rigtig dygtige rådgiver Agenda Property at slå til, siger administrerende direktør i Topdanmark Ejendom Flemming Bæk Engelhardt.

Topdanmark Ejendom har en strategi om at øge antallet af udlejningsboliger i ejendomsporteføljen. Boligerne er med de varierende størrelser målrettet både familier, seniorer og par.

Albertslund - Store projekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes d. 12. november 2020.

Rødovres borgmester ser frem til byggeriet og hæfter sig ved beliggenheden ved et gennemgående strøg i Karrébyen, der skaber nye pladser og stræder for de bløde trafikanter.

- Vi er i gang med at lave en stor omdannelse af Bykernen. En del af området er i dag lidt slidt. Den nye udvikling kommer til at give et stort løft. Det skyldes ikke mindst det nye hovedstrøg, som kommer til at løbe fra Rødovre Centrum og gennem det nye område. Det kan blive et af de mest attraktive bymiljøer i hele hovedstaden. Beliggenheden er fantastisk, siger Rødovre Kommunes borgmester Britt Jensen.

De nye boliger, som Topdanmark investerer i, kommer til at ligge i den kommende nye bydel, Karrébyen, der er placeret centralt tæt på centrum af Rødovre, offentlig transport og øvrig infrastruktur samt shoppingmuligheder i det nærliggende Rødovre Centrum, der er et af landets største indkøbscentre.

Huslejen kommer til at ligge på niveau med sammenligneligt byggeri i Irmabyen, der også ligger i Rødovre. Byggeriet ventes at blive påbegyndt i efteråret 2020 og ventes færdigt i løbet af efteråret 2022. Fra foråret 2022 forventes de kommende lejere at kunne skrive sig op til boligerne.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS