Blue Capital fandt hurtigt investorer til 3 butiksejendomme i henholdsvis Hillerød, Vejle og Værløse for samlet næsten 130 millioner kr. Årets 4. ejendomsprojekt er på trapperne i Gentofte.

Det gik lynhurtigt, da projektudbyderen Blue Capital lancerede et ejendomsprojekt på 55 millioner kr. og 4.555 kvm til Billigblomst-kædens nye havecenter på Sigrunsvej i et detailområde i den vestlige udkant af Hillerød. Her har Billigblomst – der kalder sig havecentrenes Ikea – naboer som Bauhaus, Burger King, Bygma, Ilva, McDonald’s og Sengespecialisten.

Tidligere i år solgte Blue Capital 2 andre projekter med Coops 365discount-butiksejendomme i Vejle og i Værløse i Nordsjælland til 32 millioner kr. henholdsvis 40 millioner kr. Og om kort tid bliver en SuperBrugsen-ejendom i Gentofte udbudt.

Parkeringsløsninger. Læs mere om konferencen her.

- Vores 3 første projekter i år blev alle udsolgt på få arbejdsdage – ejendommen i Vejle endda i løbet af en enkelt dag. Det er sket, selv om indskuddet fra hver investor var næsten 2,2 millioner kr. i Hillerød og omkring 1,5 millioner kr. i Vejle og Værløse. Salgene sker i kølvandet på 11 projekter sidste år – den store interesse afspejler, at erhvervsejendomme stadig appellerer til mange langsigtede investorer, ikke mindst i en tid med den højeste inflation i årtier og med store kursudsving på aktier, siger Nicolai Ravn Andersen, investeringschef i Blue Capital.

Investeringer for 25 milliarder i plejeboliger. Læs hele programmet for konferencen her.

Siden etableringen i 2010 har Blue Capital udbudt næsten 100 ejendomsprojekter for omkring 3 milliarder kr., typisk med et eller flere butikslejemål med økonomisk solide lejere, der har indgået lange, uopsigelige lejekontrakter på 10-15 år og med lejeregulering i takt med inflationen. For eksempel løber aftalen med Billigblomst i 15,5 år, mens de 2 lejeaftaler med 365discount under Coop er på 15 år. Alle projekter er udbudt som såkaldte kommanditselskaber eller K/S’er, hvor op til 10 investorer går sammen.

- Vores investorer er typisk velhavende private, som foretrækker færdige ejendomsprojekter med solide lejere på lange kontrakter og med god beliggenhed. Som regel oplever vi stor interesse fra lokalområdet, når vi udbyder projekter – folk vil gerne kunne følge den ejendom, de bliver medejer af, fortæller Nicolai Ravn Andersen.

Horsens: De store investeringer. Læs mere om konferencen her.

Investeringschefen tilføjer, at det gavner detailhandel og de fysiske butikker, når investorer overtager butiksejendomme.

- Det frigiver nemlig kapital til butikker og detailkæder. For eksempel vil Billigblomst gerne åbne flere havecentre, men det kræver kapital at ekspandere. Hos Coop bidrager ejendomsprojekterne til, at koncernen får penge til at modernisere sine mange butikker og til it-investeringer, der sikrer en mere effektiv drift og dermed billigere varer, siger Nicolai Ravn Andersen fra Blue Capital.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS