Alene i 1. etape opføres 440 ferieboliger, og i de kommende etaper opføres yderligere 280 sommerhuse.

Den 17. maj 2022 blev første spadestik taget til det kommende Nordborg Resort, der har været på tegnebrættet siden 2012. Til arrangementet deltog blandt andet de 2 investorer bag projektet, Linak Holding samt Bitten & Mads Clausens Fond. Ferieresortet opføres af Hoffmann.

- Vi er rigtig stolte af, at vi kan gøre det her for Nordborg og for Nordals. Da vi startede med at holde møder med visionsgruppen, synes vi godt nok, det var dyrt. Men vi kunne også se, hvordan et projekt som dette kunne være med til at udvikle området. Og nu ser vi, at optimismen i Nordborg blomstrer. Det her første spadestik er en milepæl. I sensommeren 2024 åbner vi Nordborg Resort. Og vi glæder os helt vildt, sagde Bent Jensen, ejer og direktør hos Linak samt majoritetsaktionær i Nordborg Resort.

Nordborg Resort bliver et komplet ferieresort med badeland og 440 feriehuse samt restauranter og faciliteter til sportsaktiviteter i fase 1.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Efter 1. etape er der planer om yderligere 160 sommerhuse i fase 2 - og 120 ekstra i fase 3. Resortet bliver certificeret til DGNB Guld og  forventes at få 160.000 gæster årligt - fra Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Danmark.

Nordborg Resort skal drives af Center Parcs Europe, der skal stå for udlejning, service, personale og daglig drift.

- I dag er en stor dag, der cementerer samarbejdet mellem investorer, Center Parcs, lokalsamfund og kommune. Dette er vores første park i Danmark og Skandinavien, og vi ser stort potentiale i dette marked. For os er det vigtigt at skabe en positiv effekt i lokalsamfundet og inspirere gæsterne til også at udforske området uden for resortet. Samtidig har vi fokus på at støtte lokale leverandører og producenter, sagde Olivier Garaïalde, administrerende direktør, Center Parcs Europe, der forventer, at det kommende Nordborg Resort bliver et flagskib i selskabets portefølje.

Center Parcs Europe driver i dag 28 ferieresorts (26 Center Parcs og 2 Sunparks) i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne