Byggeriet af den 15.600 kvm store skole, der skal have plads til 1.000 elever, kan blive forsinket med 7 måneder.

Det kommende børne- og ungeunivers på Stigsborg i Nørresundby skal huse 1.000 skoleelever og 160 daginstitutionsbørn. Ifølge Nordjyske trues byggeprojektet dog af en forsinkelse.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

A. Enggaard står for byggeriet af skolen, og entreprenøren har bedt om at få skubbet tidsfristen for afleveringen af byggeriet med 7 måneder, så den først afleveres i september 2025.

Årsagen er, at entreprenøren ifølge Nordjyske mener at have modtaget oplysninger om grundvandskoten i den kommende Stigsparken, hvor også skolens udearealer skal opføres, for sent. Det er kommunen dog ikke enig i.

Milliardinvesteringer i nye skoler. Konferencen afholdes den 16. november 2023.

- Enggaard har den opfattelse, at når de ikke har kunnet projektere udearealerne færdige, er de berettiget til at skubbe tidsplanen for selve byggeriet. Det er vi ikke enige med dem i, og vi har faktisk varslet dagbøder, hvis de ikke er færdige til tiden, siger lederen af AaK Bygninger, Peter Munk, til Nordjyske.

Baggrunden for sagen er ifølge Nordjyske kystfremrykningen, der blandt andet skal indkapsle det stærkt forurenede område på den tidligere Kemira-grund.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav. Kurset afholdes den 18. april 2024.

Aalborg Kommune har afsat 385 millioner kr. til etablering af den nye skole. Heraf er 332 millioner kr. afsat til byggeprojektet med skole, daginstitution, hal og udearealer, mens de resterende midler er afsat til byggemodning.

Det 15.600 kvm store byggeprojekt opføres i op til 5 etager på en 6.200 kvm stor grund, og børn- og ungeuniverset skal DGNB-certificeres. Holdet bag byggeprojektet består foruden A. Enggaard af Kjaer & Richter, Arkplan, Afry, Ekolab og Rosan Bosch.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne