Fredag den 18. januar slår Silvan dørene op for ét af landets mindste butikker for gør-det-selv-folket. Byggemarkedet er blot 1.000 kvm stort, men sortimentet er til gengæld nøje tilpasset de særlige behov, man har som lejlighedsejer.

Normalt åbnes der nye byggemarkeder efter devisen ”bigger is better”. Sådan er det dog ikke med det nye byggemarked, der ligger i Domus Vista-huset på Frederiksberg. Her er der blot 1.000 kvm at gøre godt med, og det betyder, at sortimentet er sammensat, så det passer præcist til lejligheds-gør-det-selv-folket.

Blandt andet er der lagt ekstra vægt på indretningen af altaner og gårdhaver med lidt mindre gasgrill-produkter og masser af krukker og små caféborde frem for store havesæt og drivhuse. Desuden har Silvan på Frederiksberg et stort udvalg af produkter til små badeværelser, ligesom Silvans nye Bolig Interiør-koncept for produkter til boligindretning har fået ekstra god plads.   

NB! Butikker i et foranderligt marked: Udlejning, overdragelse, fraflytning og tvister. Kurset afholdes d. 27. marts 2019.

- Silvan har meget stor succes med sine City-byggemarkeder på Fisketorvet og Nørrebro, men vi har manglet en mulighed for at være helt tæt på de tusindvis af kunder, der bor på Frederiksberg. Nu får de en Silvan med en meget personlig betjening og en profil, der er skræddersyet kundernes behov. Selvom Silvan på Frederiksberg ligger i byen, er det nemt at komme til med bil og trailer, og vi synes, det er lykkedes at skabe et City-byggemarked, der fungerer ualmindelig godt. Derfor glæder vi os til at slå dørene op for det, der forhåbentlig bliver det nye ”klubhus” for gør-det-selv-folket på Frederiksberg, siger Dorthe Bagge Bloch, der er retail-direktør i Silvan. 

Den nye Silvan på Nordens Plads 8A får fra begyndelsen 20 faste medarbejdere, og varehuschefen bliver Martin Vico Olsen, der kommer fra et andet Silvan-byggemarked og har været gennem Silvans talentudviklingsprogram. Det betyder, at kunderne kan se frem til en yderst kompetent stab af medarbejdere, der fra fredag d. 18. januar står klar til at betjene kunderne på den gode gammeldags måde allerede fra klokken 7 på åbningsdagen. 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS