Hos brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne ryster man på hovedet over, at familieejede virksomheder ser ud til at skulle betale 3 procent i rente, hvis de ønsker at betale den forhøjede arveafgift på 15 procent med en henstand på op til 30 år.  

Umiddelbart lød det for brancheorganisationen Tekniq som en udstrakt hånd fra regeringen, da det i slutningen af september kom frem, at det skulle være muligt for familieejede virksomheder, der ønsker at føre ejerskabet videre til næste generation, at betale den foreslåede forhøjede arveafgift på 15 procent over 30 år i stedet for de nuværende 15.

Iifølge regeringens planer skal virksomhederne dog betale en rente på 3 procent, hvis de ønsker at benytte sig af tilbuddet.

- Det er jo helt håbløst. Umiddelbart virkede det ellers, som om regeringen havde lyttet til den markante kritik af dens planer om at hæve beskatningen og i det mindste ville give virksomhederne mulighed for at fordele betalingen af afgiften over flere år – også selvom det i sidste ende blot vil trække skattepinen ud. Men nu viser det sig, at det skal ske til en rente, der er langt over det, man med rimelighed kunne forvente, siger Mads Graves, direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.

NB! Renovering - udviklingsprojekter for 120 milliarder. Konferencen afholdes d. 7. november 2019.

- Igen bliver det tydeligt, at regeringen tilsyneladende, for at finansiere de mange løfter, der blev givet under valgkampen, har kastet sig ud i en rendyrket klapjagt på dansk erhvervsliv og især har udset sig de familieejede virksomheder som regeringens egen pengetank. Det er en både forkert og usympatisk tankegang, siger Mads Graves.

Han håber stadig, at de igangværende finanslovsforhandlinger kan være med til at trække regeringen i en mere erhvervsvenlig retning.

- De Radikale har vist positive takter i deres udmeldinger omkring lavere renter på henstanden og mere sikkerhed omkring værdiansættelserne. Vi håber, disse tanker kan vinde indpas hos regeringen og fungere som et lille plaster på den store skade, der er ved at ske, siger Mads Graves.

Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 milliarder kr.

 


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse