Senest har plastemballage-producent købt en 40.000 kvm stor grund på Metervej i Sdr. Borup, og yderligere 25.000 kvm er under salg.

På blot et halvt år har virksomheder skrevet under på køb af tæt på 100.000 kvm erhvervsjord i Sdr. Borup syd for Randers, og yderligere 25.000 kvm er under salg.

- Det er en rigtig god nyhed. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ser på resultatet af stærk erhvervsservice, god beliggenhed og fremsynede virksomheder, der ønsker enten at flytte til Randers eller fortsat udvikle deres virksomheder her, og det vil vi fra kommunens side gøre vores bedste til at bidrage til. Det er spændende virksomheder med attraktive arbejdspladser, og så er det dejligt, at optimismen blomstrer også i denne coronatid, siger borgmester Torben Hansen.

Han peger desuden på at Sdr. Borup ligger tæt på motorvejen og byder på en infrastruktur, som gør det nemt både at komme til Randers Havn og i nord- og sydgående retning.

Senest har plastemballage-producenten Toppac afsluttet købet af en 40.000 kvm stor grund på Metervej i Sdr. Borup. Grunden danner ramme om virksomhedens nye domicil og produktion fra 2022.

Randers: De store projekter 2020-2030. Konferencen afholdes d. 2. april 2020.

I november købte Sekura Cabins 35.000 kcm for at opføre produktions- og administrationsbygning. Virksomheden sælger individuelt tilpassede førerkabiner til blandt andet maskiner inden for mindedrift, skovbrug og entreprenørvirksomheder verden over.

Yderligere en industrivirksomhed har købt 22.000 kvm jord - altså i alt 97.000 kvm.

Samtidig er en lokal virksomhed ved at købe 15.000 kvmr. Og derudover har kommunens erhvervsmægler et salg på 10.000 kvm undervejs til en virksomhed, der ifølge mægler er til en virksomhed, som flytter til Randers.

- Salget af jord viser, at vi ved at skabe erhvervsområdet i Sdr. Borup tænkte rigtigt i at skabe muligheder for virksomheder, der har behov for plads til sin produktion, og samtidig har behov for en stærk infrastruktur. Tillykke til virksomhederne med et godt køb og til os alle med at stærke virksomheder har lyst til at investere her i Randers Kommune, siger Christian Brøns, formand for Udviklingsudvalget i Randers Kommune.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter