Det skal blandt andet ske ved et eksperiment, der tester forsøgspersoners hukommelsesevner, mens de bevæger sig igennem en virtuel by.

Den seneste hjerneforskning har afsløret, at kognitive processer som hukommelse og opmærksomhed afhænger af hjernens neurale rytmer. Men også, at rytmer i fysiske rum kan påvirke hjernens rytmer.

Et nyt forskningsprojekt vil nu skabe en bredere forståelse af, hvordan vores omgivelser kan understøtte en højere livskvalitet. Tilgangen bygger på, hvordan det rytmiske forhold mellem det byggede miljø og hjernen bidrager til livskvaliteten.

Undersøgelsen vil anvende banebrydende teknikker til at måle og analysere virkningen af arkitektoniske rytmer på hjerneaktivitet og livskvalitet. Det kan give værdifulde indsigter for arkitekter.

”En synkronisering mellem rummet og hjernen kan forstærke hjernens reaktioner og føre til forbedrede kognitive funktioner og dermed også en forbedret livskvalitet. Ved at måle på kroppen og hjernen kan vi få helt ny indsigt i, hvordan det byggede miljø påvirker os,” siger Zakaria Djebbara, som er adjunkt og forskningsleder af gruppen ’Brain, Body, Architecture Research’, BBAR på Aalborg Universitet.

BBAR blev etableret på baggrund i forskningsprojektet ’Helende Arkitektur’, som Realdania tidligere har støttet. Projektet underbyggede vigtigheden af kroppen og dens bevægelse i arkitektur for at undersøge livskvalitet, og det ny forskningsprojekt bygger videre på den viden.

"Vi er spændte på at begynde på denne forskningsrejse for at forstå, hvordan rytmerne i vores omgivelser påvirker vores adfærd og kognitive evner. Vores mål er at sætte den menneskelige oplevelse i centrum for arkitektonisk kvalitet og sikre, at vores byggede miljøer fremmer mental velvære," siger Zakaria Djebbara.

Foruden at udforske det ubevidste forhold mellem allestedsnærværende rytmer i det byggede miljø og hjernen vil projektet fokusere på at forstå, hvordan steder binder sig til hjernen og skaber erindring. Det skal blandt andet ske ved et eksperiment, der tester forsøgspersoners hukommelsesevner, mens de bevæger sig igennem en virtuel by.

Den filantropiske forening Realdania har støttet forskningsprojektet med knap 5 millioner kr.

”I Realdania arbejder vi med at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Det her forskningsprojekt kan give os ny, unik viden om, hvordan vi kan gøre netop det, og det kan bidrage med viden, der kan kvalificere den måde, som byrum og arkitektoniske elementer vil blive designet på i fremtiden. Vi ser utrolig meget frem til at følge projektet, som vi ved, at der også er stor interesse for blandt arkitektvirksomheder og andre praktikere,” siger Stine Lea Jacobi, som er programchef i Realdania.

Forskningsprojektets resultater vil blive formidlet gennem publikationer, konferencer og workshops.