Lokalplanen, der skal sætte rammerne for 350 bæredygtige boliger til alle generationer, sendes nu i høring.

Nu tager Solrød Kommune et stort skridt på vejen til at virkeliggøre det bæredygtige boligbyggeri Green Hills på en grund, der afgrænses af af Cordozavej mod syd og Tåstrupvej mod vest.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede nemlig på udvalgets møde den 18. maj at sende lokalplanen for den arkitekttoniske perle i høring i 8 uger fra den 20. maj til den 15. juli 2020.

Byggeriet skal DGNB-certificeres med guld. Samtidig kommer Green Hills til at rumme boligmuligheder for mennesker i alle aldre med et attraktivt seniorfællesskab, der opføres rundt om en 1.500 kvm indbydende vinterhave i hjertet af byggeriet.

- Green Hills er et unikt boligprojekt med tårnhøje krav til bæredygtighed og arkitektonisk udformning. Det bringer i den grad fremtidens boligbyggeri til vores kommune, og det er et projekt, vi med rette kan være stolte over. Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo – hele livet, og med dette unikke boligbyggeri kan vi tilbyde noget helt særligt til både børnefamilier, seniorer, par, singler og unge, og vi gør det med et byggeri, der både har fokus på bæredygtighed, arkitektur og ikke mindst livskvalitet og fællesskaber, siger borgmester Niels Hörup.

Green Hills kommer til at bestå af 350 boliger, hvoraf de 300 opføres af Balder Danmark som lejeboliger. Disse varierer i størrelse fra 2-6 værelser fordelt på 60-150 kvm, hvoraf den primære andel er 2-3 værelses lejligheder fordelt på 60-85 kvm. Dertil kommer 55 senior-andelslejligheder i en Bovieran-bygning, som opføres i hjertet af bebyggelsen.

Projektudvikler og styringsentreprenør er Sjælsø Management, mens arkitekt er Danielsen Architecture.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032