Byrådet i Vejle har sendt lokalplanen for et 273.000 kvm stort areal omkring gården Anesminde vest for Jelling i høring. Planen indgår som en del af en større udviklingsplan for Jelling, der frem mod 2035 kan få 2.000 nye indbyggere.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad bor der i dag 3.500 indbyggere i Jelling, men det tal kan i 2035 været steget til 5.500, og i 2050 kan tallet være fordoblet til 7.000 indbyggere. Byrådet i Vejle har derfor sendt en lokalplan i høring for et 273.000 kvm areal vest for byen i høring.

- Det er en stor og spændende lokalplan, der tackler mange udfordringer i Jelling, blandt andet med parkering i forhold til den succes, vi har i Kongernes Jelling. Den rummer også en vej, der kan være med til at fremtidssikre Jelling Musikfestival, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Christoffer Aagaard Melson, til Vejle Amts Folkeblad.

NB! Vejle investerer 11 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.

Planen skal skabe plads til 100-170 boliger. Boligområdet skal primært udvikles med åben-lav boliger, alternativt som tæt-lav boliger, etageboliger og kompaktparceller.

Foruden gården Anesminde omfatter området et mindre areal med landbrugsjord mellem Kollegievej og bymidten og et større areal med landbrugsjord vest for Kollegievej. Umiddelbart vest for Kollegievej ønskes 210.000 kvm udlagt til boligformål og længst mod vest ønskes 29.000 kvm udlagt til rekreative formål, mens 34.000 kvm mellem Kollegievej og bymidten ønskes udlagt til offentlige formål.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne