DEAS og PensionDanmark indledte samarbejdet i 2004, og PensionDanmark har nu valgt at fortsætte med DEAS som samarbejdspartneren, der skal stå for administration og drift af selskabets ejendomme og lejemål inden for erhverv og bolig.

PensionDanmark har valgt at forny deres samarbejdsaftale med ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, der er landets førende inden for administration, drift og udvikling af ejendomme.

- DEAS er en effektiv samarbejdspartner inden for ejendomsforvaltning, og vi trækker med stor tilfredshed på deres kompetencer. At selskabet for nylig er blevet ISO-certificeret har yderligere overbevist os om, at DEAS er den rette partner for os, når det gælder administration og drift af vores ejendomme. Jeg har derfor høje forventninger til samarbejdet, siger Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark.

På vegne af PensionDanmark administrerer DEAS pt. en ejendomsportefølje bestående af hovedsageligt erhvervsejendomme- og lejemål, der udgør 500.000 kvm, primært kontorer, svarende til en ejendomsværdi på 10 milliarder kr. I de kommende år vil Pension Danmark udvide porteføljen, herunder opbygge en ny boligportefølje.

NB! Finansiering af ejendom. Afholdes d. 5.-6. december 2017.

DEAS og PensionDanmark har endvidere gennem en årrække været en del af et fast partnerskab inden for Offentligt-Privat Partnerskab (OPP), der også dækker Sampension, PKA, Industriens Pension og MT Højgaard.

Hos DEAS er man meget tilfreds med, at samarbejdet forstærkes og ser frem til at servicere både PensionDanmark og lejerne fremadrettet.

- Vi lægger vægt på langvarige partnerskaber med fælles målsætninger, og samarbejdet med PensionDanmark har eksisteret siden 2004. Vi glæder os over, at vi nu har styrket vores partnerskab, og vi vil fortsat gøre vores yderste for at skabe værdi for både kunde og lejere, siger Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør i DEAS. 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032