De seneste tal, der viser, hvor store prisnedslag der gives ved bolighandler, varsler ny optimisme for boligmarkedet i 2023, lyder vurderingen fra landsdækkende mæglerkæde.

En ting, der har kendetegnet boligmarkedet det seneste år, er, at de nedslag, der gives i pris, måned for måned er blevet større. Men efter optællingen af januars bolighandler, står det nu klart, at den trend er vendt for første gang i et år. Det viser de nyeste tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Størrelsen på de prisnedslag, der gives i forbindelse med en bolighandel, på både villaer, ejerlejligheder og sommerhuse, blev lavere i januar 2023, end de var i december 2022. Faldene er ikke voldsomme, men de markerer ifølge mæglerkæden, at den lange deroute på boligmarkedet kan være ovre.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 2. marts 2023.

- Med næsten et helt år, hvor størrelsen på de afslag, boligsælgerne har måttet acceptere, er blevet større og større måned for måned, er det meget velkomment, at udviklingen vender. Selvom januar traditionelt ikke rummer flest handler, er det stadig utroligt positivt, at grafen omsider er knækket, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Mest markant er faldet for ejerlejligheder, hvor afslaget per kvm er faldet med 68 kr., mens det for henholdsvis villaer og sommerhuse drejer sig om en krone og 59 kr. Han medgiver, at faldet er marginalt, men han mener, det er vigtigt at fokusere på signalet.

Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.

- Boligmarkedet har fået stor opmærksomhed det seneste år, og i de fleste tilfælde ikke for det positive, så når nu, vi oplever, at den negative spiral for første gang længe er knækket, bør vi også håbe, at det kan varsle forårstegn især for de mange, der er i markedet for at skifte bolig, siger Thomas Hovgaard.

Ifølge ham er der flere faktorer, der bakker op om et marked, der kan vende.

- Rentestigningerne får ikke samme opmærksomhed længere, vi har ligesom vænnet os til, at de er steget, at man kan købe for mindre, end man kunne for et år siden, beskæftigelsen er rekordhøj, foråret er på vej, hvor der typisk kommer mere gang i bolighandlerne, og priserne har indtil videre stabiliseret sig, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.