En ny udviklingsplan, der udarbejdes i et samarbejde mellem Billund Kommune, KIRKBI og Realdania, skal give retning for kommende års investeringer i Billund.

Med kun lidt over 6.000 indbyggere er Billund en relativt lille by, men samtidig har den også en række store turistattraktioner, som vurderet på turisttal kan måle sig med nogle af de helt store byer i Europa. Den dobbelthed giver Billund særlige udfordringer, som tydeliggøres i takt med byens høje udviklingstempo.

Billund Kommune, Realdania og KIRKBI, som er et holding- og investeringsselskab ejet af familien Kirk Kristiansen, er derfor gået sammen om at skabe en ny, bæredygtig visionsplan for udvikling af byen med udgangspunkt i den vision om Billund som Børnenes Hovedstad, der blev lanceret i 2009. Budgettet for visionsplanen er på 5 millioner kr, og den gennemføres i perioden fra december 2014 til slutningen af 2015.

NB! Byudvikling for 23 milliarder i Esbjerg. Konferencen afholdes d. 9. april 2015.

- Vi er utrolig glade for, at Realdania og KIRKBI vil være med til at lave en ny plan for Billund. Vi får viden og sammenhængskraft; vi får med Realdania en partner, der ved, hvad der virker i Danmark men også internationalt, og vi får med KIRKBI en partner, som har gennemført mange store projekter i Billund og altid med respekt for byen og dens identitet, siger borgmester Ib Kristensen.

Ambitionen er samtidig at tydeliggøre Billund som en international destination med et stort potentiale for udvikling inden for turisme samt som et oplagt hjemsted for virksomheder, der arbejder inden for leg, læring og kreativitet.

- Billund er en vigtig destination for udenlandske turister og danske familier, og byen står foran omfattende nye investeringer. Det tydeliggør behovet for at kunne balancere det at være en lille by, med samtidig at være Danmarks 3. største turistmål. Vi ser frem til at bidrage til en overordnet visionær udviklingsplan og et bydesign, som kan synliggøre byens ambition om at være ramme for innovation og viden gennem leg og læring, siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.

Den nye udviklingsplan skal blandt andet forholde sig til 3 store, aktuelle udviklingsprojekter. I Billunds midtby er Leog House under opførelse, idefasen til 2 nye jernbanestationer ved Billund Lufthavn og tæt på de store turistattraktioner er i gang, og samtidig er plangrundlaget for Nordeuropas største Quality Outlet ved Lalandia også på plads.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.