Norske investorer indtager København med køb af 173 mikrosboliger på Amager i en trecifret millionhandel. ”Vi er klar, når de gode muligheder opstår,” fortæller bestyrelsesformand.

Greater Copenhagen Residential, GCR, et norsk joint venture mellem Lille Oslo Eiendom og Strand Havfiske, har overtaget en nyopført ejendom Englandshaven med 173 mikroboliger på den gamle BMW-grund på hjørnet af Englandsvej og Irlandsvej. Det drejer sig om en trecifret off-market opkøb.

De 173 boliger i Englandshaven er tiltænkt studerende og de såkaldte "young professionals". Boligerne er på mellem 32 og 50 kvm og har eget køkken, bad og enten fransk altan eller almindelig altan. Nogle er i 2 plan og andre har hems og højt til loftet.

Derudover består bygningen af fællesareal der inkluderer fælleskøkken, bibliotek, loungeområde, fitnessfaciliteter og en isoleret gårdhave.

De norske investorer blev rådgivet af Thylander.

"Vi er glade for at arbejde sammen med GCR i gennemførelsen af denne transaktion, som vil tilføje en ejendom af høj kvalitet til deres portefølje i et gunstigt markedsmiljø for transaktioner af kvalitetsejendomme. Vores samarbejde med GCR er et eksempel på vores evne til i fællesskab at udvikle investeringsprojekter og materialisere dem gennem off-market transaktioner igennem hele investeringsprocessen", siger Carl-Johan Collet, partner i Thylander. 

Thylander ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med GCR i deres imponerende indsats for at bygge en robust og betydelig boligplatform forankret i Storkøbenhavn, lyder det videre dra Thylander.

Også Accura Advokatpartnerselskab, PwC,, and Emcon har bistået parterne i transaktionen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.